Rød Helikopter - ebog

Rød Helikopter - ebog
- Vi sender bøger afsted fra forlaget en gang om ugen - forventet leveringstid inden for 5 hverdage
- Omdeling med GLS
- Sikker betaling
- På lager, klar til at blive sendt
- Inventar på vej
Format: ePub. Version: 1. e-bogsversion. Beskyttelse: Vandmærket. Sider: 53
"Karen Bergholt giver i Rød Helikopter et indblik i tanker, der bearbejder nogle af menneskets største sorger. …Det er i Bergholts personlige historie, altså i det mod, et sådant værk som Rød Helikopter har krævet at skrive, at læseren finder inspiration til at vende endnu en side. For netop at forstå det uforståelige".- Sophie Dolmer, Littuna
Karen Bergholt (f. 1964) debuterer med digtsamlingen Rød Helikopter. Rød Helikopter er et radikalt og modigt værk, et værk om at finde sammenhænge i sammenbruddet, at komme verdensvendt ud af katastrofen.
I Rød Helikopter er døden nærværende. Jeget, den kvindelige stemme, mister sin unge datter til sindsforvirring og skizofreni. Sorgen følger efter, ligesom forræderi og forvirring, og det er så alvorlige emner, hvori præcision og humor bærer det igennem.
Karen Bergholts Rød Helikopter er en balancegang i livet, et forsøg på at opretholde retningen i tilværelsens og sprogets sammenstyrtninger. Det er barndommens overmodige fodfæste i trækronerne; fra gren til gren, sikkert, opad, der sameksisterer med den modne kvindes natteønske om at forsvinde, at køre ind i vejværnet på motorvejen. Det er et liv uden retning, hvor kvinden bliver forladt af elskeren, en stoledans, med én deltager og ingen stole.
Rød Helikopter er en digtcyklus, der vækker mindelser om J.P. Jacobsens arabeske lyrik, men gør det i en moderne form, hvor tragedien og minderne bliver båret smukt ind i sproget. Rød Helikopter er en hvirvel, et frit svæv.