0
Vejen går gennem luften

Inge Pedersen

Vejen går gennem luften

Normal pris 299,95 kr
Gladiator abonnement
210,00 kr for abonnenter

"Vejen går gennem luften er dog ikke desto mindre fyldt med passager af skamløs velskrevethed." -  Anne Skov Thomsen, Nordjyske
★★★★

"Det er en tæt roman skrevet af en sprogbevidst digter, et nedtonet, ægte virkende hverdagsdrama, stille og indtrængende." - Claus Grymer, Kristeligt dagblad
★★★★

"For Vejen går gennem luften er et frigørelsesprojekt. Inge Pedersens unge kvinde sætter sig fri gennem litteraturen og skrivningen." - Kamilla Löfström, Information

"Charmerende, velskrevet og let adstadig roman om en ung kvindes møde med køns-og voksenlivet i 50' ernes Vestjylland." - Christian Møgeltoft, Jyllands-posten
★★★★

 

Inge Pedersen: Vejen går gennem luften

Udkommer d. 14 december

Inge Pedersen har skrevet en superb roman om at være ung i midten af 1950erne. Det vil sige om at være ung kvinde inden eller netop imens de første frihedsdrømme – længe inden det egentlige ungdomsoprør, som vi stadfæster til 1968 – blev formuleret. Med rock ’n roll, oprøret i Ungarn og et offensivt kærlighedsliv inkl. erotik.

Vejen går gennem luften er en roman om en ung kvinde, der rejser til et seminarium i Vestjylland for at blive lærer. Her havner hun uforberedt i et indremissionsk miljø. Men seminariet er ikke kun defineret af, at eleverne skal blive lærere, det er i ligeså høj grad præget af en moralistisk og kønsforskrækket vækkelsesånd. Og da veninden Mona bliver gravid får det fatale konsekvenser.

Romanens hovedperson kender vi fra Inge Pedersens to seneste romaner Og halsen af en svane og Til Amerika. Nu er hun 19 år, nysgerrig og oplevelsessyg. Der skal ske noget. Hun er sværmerisk, tvivler på egne evner, men er også kompromisløs og konsekvent. Og det er netop i denne omskiftelighed, i hovedpersonens mange facetter, at Vejen gennem luften konstant overrasker. Man ved aldrig, hvad der kommer til at ske

Vejen går gennem luften viser, at selv en forfatter med et så omfattende værkregister – romaner, noveller, digte – stadig er i stand at vokse, at nå nye højder. Inge Pedersen har aldrig skrevet bedre.

ISBN: 9788793128941
Udgivelsesdato: 14. december 2017 
Sidetal: 301
Pris: 299,95
Læs mere

Del dette produkt