Gladiatorskolen i Island

Gladiatorskolen i Island er flyttet til Eyjafjörður! Skolen tilbyder to forskellige ophold: et forårshold og et vinterhold af otte ugers varighed. 

Forårsholdet starter den 24. februar og slutter den 22. april 2021
(70 timers undervisning) NB: Vi har få ledige pladser tilbage på forårsholdet med start den 24. februar. Ansøgningsfrist 25. januar!

Man kan søge løbende. 

Undervisningen vil bestå af en kombination af tekstlæsninger og oplæg, samme metode som på Gladiatorskolen i Danmark. Ved tekstlæsningerne læser I jeres tekst højt i plenum, og vi vil se på de forskellige aspekter af formel og indholdsmæssig karakter, som teksten/værket berører: fortælleforhold, stil, rytme, komposition, genre etc. Anden litteratur vil blive inddraget i undervisningen, alt efter hvilke tekster I arbejder med. Det gælder også dokumentarer, film og musik. Der vil således også blive gjort krav om at I ikke kun skriver men læser litteratur i løbet af kurset. 

Undervisningen vil foregå på dansk. Teksterne må gerne være på svensk eller norsk.
 
Undervisningstimerne vil blive fordelt i “klaser” á 3-5 dage, så der vil være mindst én uge, eventuelt flere, hvor deltagerne er frie til at skrive på egen hånd, eller foretage udflugter rundt omkring i nordlandet. Betragt derfor opholdet som delvis gruppeundervisning og delvis individuel skriveresidens.

Sigridur Larsen, forfatter og underviser på Gladiator, leder undervisningen. Der vil også være gæsteundervisere, islandske og/eller danske forfattere, i kortere perioder.

Gladiatorskolen i Island henvender sig til alle uanset alder, baggrund og erfaringsniveau. Nogle arbejder på større projekter, romaner, noveller, digtsamlinger, andre har måske aldrig vist sine tekster til nogen. Det vigtigste er at du brænder for at arbejde seriøst med din skrivning og er åben for respons. Det kan være grænseoverskridende at opleve en tekstlæsning første gang - at blive kastet ind i gladiatorarenaen. Heldigvis handler det ikke om sønderknusende kritik, men netop opbyggelig respons. At det rum, vi skaber i undervisningen, føles trygt og inspirerende.

 

 

Eyjafjörður - Øfjorden - ligger i det nordlige Island. Undervisningen kommer til at finde sted i Akureyri, den gamle købstadsby ved fjorden. 

Akureyri er nordlandets kulturelle center med et vildtvoksende kunstmiljø, kunstakademi, professionelt teater, symfoniorkester, universitet, caféer, barer, restauranter, udstillinger, museums, happenings, koncerter, udendørs (varme) svømmebassiner, hvalsafari, skisportsted, vandreruter og verdens nordligst beliggende botaniske have. Det berømte vulkanområde, Mývatn og de varme kilder, ligger en times kørsel derfra, som også de to berømte vandfald Godafoss og Dettifoss. 

Som deltagere på Gladiatorskolen i Island vil I bo sammen i et stort hus med to køkkener, to stuer, tre badeværelser og terrasse og balkon med udsigt til bjergene. Prisen dækker logi og undervisning. Der vil være eneværelser og dobbeltværelser.
 
De deltagene sørger selv for transport til/fra Akureyri og kost under opholdet. Vi foreslår, at indkøb og madlavning foregår kollektivt mellem husets/husenes beboere, det samme med rejse til og fra Akureyri. Deltagerne vil modtage detaljeret info efter optagelse på holdet.

Pris: 20.000 DKK

Vinterholdet 25. nov. 2019 – 20. dec. 2019 (AFHOLDT) 
 
Forårsholdet 10. feb. - 3. april 2020 (AFHOLDT) 

Vinterholdet 19. okt. 2020 - 13. dec. 2020: (UDSAT)

Forårsholdet 24. feb. 2021 - 22. april 2021 

Ansøgning:

Send 2-3 siders tekst og en kort beskrivelse af dig selv til: gladiatorskolen@forlagetgladiator.dk
 
Husk at fortælle os om du ansøger om en plads på vinter- eller forårsholdet.
 
Ansøgningsfrist: 10. januar 2021


 

Debutanter fra Gladiators forfatterskoler

Mette Zingenberg, Nis-Christian Bredholdt, Hans Hedegaard Andersen, Tine Høeg, Ida Graunbøl, Rakel Haslund-Gjerrild, Karen Bergholdt, Sara Roepstorff, Luca Talamona, Susan Simonsen, Selma Rosenfeldt-Olsen, Julie Mendel, Johanne Kirstine Fall, Camilla Hjørnholm Olsen, Shosha Raymond, Anita Furu, Ann Linn Palm Hansen, Helena Thau, Jesper Gaarskjær, Silja Henderson, Jamal Bendahman, Anne Zenon, Eva Aagaard, Kristiane Hauer, Dennis Glintborg, Sigridur Larsen, Emilie Parsbæk Skibdal, Cecilie Bødker, Mette Høppner Jakobsen, Jacob Grønlykke, Glenn Bech, Marie Ulrich Østergaard og Mia Dall.

Se også
Udgivelser af tidligere elever