0

Kommende titler


Udkom 27. september
NATSANGERSKEN - ULLA RYUM

Ulla Ryums Natsangersken er på den ene side en dybt excentrisk kvindelig romankarakter med et vildt følelsesregister, et tumultarisk indre, et falleret og ophøjet liv; og samtidig en strøm af et menneske, en cyklisk struktur, der gennemflyder romanen Natsangersken fra 1963, og måske gør denne bog til et billede, som Ulla Ryum selv har kaldt den, eller måske snarere til en undersøisk filmmontage med skrattende højtalere og kraftige mikrofoner, hvor lyden indimellem går ud, så alt flyder og er uigenkendeligt, for så at begynde igen som tolvtonemusik, Elvis-numre eller fuglekvidder.

Natsangersken er en falleret kunstner, eller det vil sige, hun har en drift efter at skabe, men hun dovner, går tilbage i seng, er apatisk, hun kan ikke drive det til mere. Hendes stolthed og levebrød er skulpturerne: Natsangersken lavede kitschede duer eller pigehovedet til gravsteder, tilfældige bekendte fra værtshuset sidder model, venskaber med andre begynder med, at hun ser et potentiale i deres ydre former. Andre mennesker, før hun kender dem har tillid til dem, er objekter, så det er lettere at distancere sig og opretholde indre kontrol

Hun er alene, Natsangersken, skrøbelig og fuld af barnesår og kærlighedssår, men ikke uden relationer til andre, både kulørte og kiksede og ømme og hadske.

Ulla Ryums tidlige forfatterskab, der ud over Natsangersken bl.a. er udgjort af bøgerne Spejl fra 1961, Latterfuglen fra 1965 og Jakkelnatten fra 1967, var opsigtvækkende på sin tid. Ryum blev beskrevet som både en ’sibylle’, en surrealist og en mystiker, man opfattede hendes bog som vildt, kryptisk og fremmedartet. Efter sine tidligere romaner bevægede Ulla Ryum sig ind i teatrets verden, i 1970’erne begyndte hun at skrive dramatik og fungerede også som scene – og radioinstruktør.

ISBN: 9788793658127
Udgivelsesdato: 27/09/18
Sidetal: 120
Pris: 179,95
Efterordsskribent: Ida Marie Hede
ABONNEMENT I SEPTEMBER
NATSANGERSKEN
er månedens bog i Gladiator Abonnement
______________________________________________ 


Udkom 27. september
LØG - HARALD HERDAL

Løg er en roman, der foregår rundt omkring i København og lidt også ude i Charlottenlund og ad landet til, men først og fremmest foregår den inde i hovederne på bogens syv centralkarakterer. Løg er ikke en handlingsbåren roman, det er ikke klassisk drama. Handlingen er meget stilfærdig, en trissen rundt i den stille, begivenhedsløse bliven til arbejder – et ikkeeventyr uden heltedåd – det er det gigantiske drama, der foregår inden i hovederne på disse grå eksistenser, der er fortællingen. Nedbrydelsen fra drømmende ungt menneske til færdigt formet arbejder.

Vi følger de syv hovedpersoner (lidt af barndommen og siden) fra de med konfirmationen gør deres entre i voksenlivet og nogle få år frem, hvor de – ifølge samfundets normer – er fuldendte mennesker, gift, med barn, lejlighed, regninger og gæld. Hvad der udadtil kunne synes at være en dannelse, der foregår og gør børnene til voksne, bidragende borgere, er i virkeligheden én lang fornedring af dem som personer – som de mennesker, de er.

Der er altså en grund til, at strukturen er, som den er – der er ikke, som Hans Kirk ellers formulerede det i sin anmeldelse ved bogens udgivelse, tale om „en håndfuld noveller, der er plukket i stykker og sat sammen igen til en roman“ – der er ikke tale om syv selvstændige fortællinger, men derimod én fælles fortælling om livets udvikling, formningen af sindets lag, på de betingelser, som er stillet i de københavnske slumkvarterer og deres befolknings traditioner.

Kirk brød sig ikke om Løg, fordi den ikke var en eventyrlig fortælling om arbejdere, der klarede den, den var ikke en vejledning i eller en påstand om muligheder for at gøre noget til det bedre – den var ærlig, og det var menneskenes naturs ageren i ikkenaturen, den handlede om. Og derfor, i sidste ende, en tordnen mod samfundets institutioner med arv og familie og ægteskab og forpligtelser. Et oprør mod det, der ikke er frihed – arbejderslum eller ikke – det er det, der er Herdals ærinde.

ISBN: 9788793658141
Udgivelsesdato: 27/09/18
Sidetal: 644
Pris: 300
Efterordsskribent: Jacob Skyggebjerg

______________________________________________ 

Udkom 2. oktober
VI SES PÅ MARS, NÅR LOKUMMET EKSPLODERER OG KLIMAET GÅR AMOK
 - JACOB SKYGGEBJERG

Jacob Skyggebjergs pamflet Vi ses på Mars når lokummet eksploderer og klimaet går amok repræsenterer et udvalg af de politiske skrifter, Skyggebjerg har haft bragt i diverse medier siden forfatterdebuten i 2013. Budskabet er klart - her er ingen højre- eller venstresnoning: Gennem ligegyldighed kommer undergang, og ligegyldighedens last er i høj grad hvad vi, danskerne, og menneskene i det hele taget lider under. Vort samfund består på det, at vi kan undlade at forholde os. Vi har i bytte for velstand og magelighed måttet acceptere: Håbløshed. Meningsløshed. Tankeløshed. Verdens undergang.

Samlingen er i den grad debatskabende. Skyggebjerg er provokerende og underholdende, men først og sidst – skarp og intelligent.

VI SES PÅ MARS NÅR LOKUMMET EKSPLODERER OG KLIMAET GÅR AMOK er den første i Dianaserien

ISBN: 9788793658202 
Udgivelsesdato: 02/10/18 
Sidetal: 140
Pris: 199,95
ABONNEMENT I OKTOBER
VI SES PÅ MARS NÅR LOKUMMET EKSPLODERER OG KLIMAET GÅR AMOK
er månedens bog i Gladiator Abonnement
______________________________________________ 
Udkom 11. oktober
SPILD - CARL HANSEN FAHLBERG

Carl Hansen Fahlberg (f. 1870) er opvokset i datidens nørrebroske slum i København. Han tog ansættelse ved Københavns Opdagelsespoliti, og det var mens han bestred dette hverv, han skrev SPILD. Han var dedikeret i sit arbejde, og var blandt andet manden, der fik fingeraftrykidentifikationsmetoden indført i Danmark.

SPILD er en undergangsfortælling, men den er først og fremmest dannelsesroman. Den beskriver den livsbane, der nærmest er uundgåelig for fattige i datidens København. Det er børn, der dag ud og dag ind konfronteres med deres elendige kår og samtidig skal se på, hvad der er at mæske sig i på den anden side. Det er livet i de rædderlige lejligheder med fugt og skarn i hjørnet og drukne forældre, der slås og ikke tør eje møbler, fordi de så ikke kan få den fattighjælp, de har brug for. Et spild af mennesker og alt hvad de indeholder af tanker og drømme og håb, et spild af samfundsressourcer.

SPILD alene som blot og bar læseoplevelse besidder en helt absurd intensitet. Det ligger i bogens undertitel: Silhouetter fra forbryderverdenen, at de karakterer – de skæbner – og de begivenheder, handlinger og situationer, der illustreres, er kunstfærdige gengivelser af virkelighed.

Vi er med hele vejen gennem SPILD. Vi ser, vi lugter, vi smager, vi hører, vi føler, vi fornemmer – intet dokumentarværks rekonstruktioner i levende billeder kunne have taget os bedre med gennem 1890’ernes slum!

Forfatter: Carl Hansen Fahlberg
Titel: Spild
ISBN: 9788793658110
Udgivelsesdato: 11.10.18
Sidetal: 270
Pris: 249,95
Efterordsskribent: Jacob Skyggebjerg
Omslagsillustration: Halfdan Pisket
Omslagslayout: Thomas Joakim Winther

______________________________________________ 


Udkom 11. oktober
DRØMME - RUD LANGE

Man kan drømme på to måder; man ønske sig noget, håbefuldt, naivt, og man kan hallucinere, mens man sover. Rud Langes roman DRØMME drømmer på begge måder, og det bruges til at give talerør til de ødelagte eksistenser, der fandtes på Brøndstræde tilbage i slutningen af det 19. århundrede. Det er en umådelig københavnsk og historisk bog, men dens beskrivelse af usselhed er genkendelig for den moderne dansker.

Det er en fortælling om en krop i forfald, der kaldes lort allerede første side. Kroppen har tuberkulose, den er afhængighed af alkohol. Det er et brug-og-smid-væk-gode, en midaldrende kvindekrop, der levede af prostitution indtil selv de mindst kræsne mænd ikke gad længere. Men kroppen nægter at dø så usselt som på fattiggården, så kroppens ejer – Marie – vælger at tage turen tilbage til den gade, hvor hun trak. Her tænker Marie, at hun kan dø med bare en form for værdighed.  

Rud Lange, 1884–1918. Uddannet journalist. Debuterede med romanen Ene (1908) og senere udkom romanerne Drømme (1910), Julefred (1910), Gule roser (1911), og Herrens Veje (1914).

Forfatter: Rud Lange
Titel: Drømme
ISBN: 9788793658158
Udgivelsesdato: 11.10.18
Sidetal: 122
Pris: 179,95
Efterordsskribent: Joakim Vilandt
Omslagsillustration: Halfdan Pisket
Omslagslayout: Thomas Joakim Winther

______________________________________________ 


Udkom 18. oktober
VÆR GOD VED DYRENE - MONICA ISAKSTUEN

Karens familie går i opløsning. Hun er ikke lykkes med at holde sammen på familien og hun må skilles fra faderen til hendes lille datter. Nu skal hun til at dele sin datter. Der melder sig et kor af stemmer, en strøm af gode råd og formaninger, et helt nyt sprog: Tilknytning. Forudsigelig adfærd. deleordning. Forældremyndighed. Overgangsfase.

Karen skal forholde sig til sin egen følelse af, at det er helt unaturligt at give sin datter fra sig. Inden i hende gør alt oprør: Nej, barnet er mit. Det er mig, som er hendes mor. En mor skal være hos sit barn. Der er ikke noget moderne over mig.

Monica Isakstuen tager med romanen VÆR GOD VED DYRENE fat på et aktuelt og ekstremt betændt problemfelt i mange menneskers liv i dag: hvad gør vi når kernefamilien falder fra hinanden, og forældre og børn skal finde nye måder at leve på - hver for sig og sammen.

Romanen undersøger hvad der sker i en mor, når hun pludselig selv skal føre den eneste retfærdige løsning ud i livet, nemlig den at dele børnenes tid mellem forældrene. Og er det nu også det rigtige, er det rimeligt, er det overhoved naturligt for børn at undvære deres mor, og er det virkelig børnenes behov, der tilgodeses med denne ordning.

I romanen stilles der skarpt på deltidsrollen som mor og den ses fra kvindens perspektiv, som et kulturelt og unaturligt fænomen. Og i stedet fremhæves den biologiske binding mellem mor og barn, som sidestilles med dyrenes: “For dyr er det en enkel sag: Barnet tilhører kroppen, som har født det.”

VÆR GOD VED DYRENE er en ærlig, aktuel og rystende roman om moderskab og skilsmisse og om at befinde sig i ruinerne af et ægteskab sammen med den, man elsker allerhøjest – hver anden uge. For hvem er Karen i de uger, hvor hendes datter er hos sin far?

VÆR GOD VED DYRENE er Monica Isakstuens gennembrudsroman og hendes første bog på dansk. I 2016 blev romanen tildelt Norges største litteraturpris, Brageprisen, for årets bedste roman. Brageprisen er tidligere tildelt Per Petterson, Karl Ove Knausgård og Hanne Ørstavik m.fl.

ISBN: 9788793658097 
Udgivelsesdato: 18/10/18
Sidetal: 208
Pris: 249,95
Oversat fra norsk af: Karen Fastrup 
Omslag: Clara Birgersson 

______________________________________________ 


Udkom 25. oktober
DE POLYGLOTTE ELSKERE - LINA WOLFF

Ellinor er midt i trediverne, da hun opretter en profil på et datingsite og efterlyser "en øm, men ikke alt for øm, mand". Hun er en stærk kvinde, der ved, hvordan man lader en riffel og hvordan man slås. Hun er ikke bange for mænd, men hun vil gerne finde kærligheden. Datingannoncen fører til mødet med Calisto: en overvægtig litteraturkritiker med voldelige tendenser og et hus ved havet.

Den uheldige forfatter Max Lamas leder også efter kærligheden og inspirationen. Han søger en polyglot elskerinde, som taler alle de sprog, han selv behersker. Jagten på hende fører ham fra Stockholm til Rom, hvor han møder Matilde Latini: en adelskvinde i store økonomiske problemer. Barnebarnet, den unge Lucrezia, har sin helt egen plan, der skal redde familiens økonomi og omdømme

DE POLYGLOTTE ELSKERE er en mørk humoristisk, intens og intelligent roman, der i højt tempo væver tre karakterers skæbner sammen gennem jagten på et mystisk manuskript. I denne flerstemmige roman om sprog og seksualitet er mandens blik på kvinden i fokus, men også forførelsen, ydmygelsen, magtkampen og drømmen om forståelse mellem kønnene.

DE POLYGLOTTE ELSKERE er en usædvanlig original og stimulerende udforskning af magtrelationer, amoral og litteraturens manipulerende egenskaber – og om det polyglotte, det flersproglige, i hver og en af os.

Lina Wolff (f. 1973) er svensk forfatter og oversætter. I 2016 blev DE POLYGLOTTE ELSKERE tildelt Sveriges største litteraturpris, Augustprisen, for årets bedste roman.

ISBN: 9788793658103 
Udgivelsesdato: 25/10/2018 
Sidetal: 304 
Pris: 299,95
Oversat fra svensk af: Louise Ardenfelt Ravnild
Omslag: Clara Birgersson

 ABONNEMENT I NOVEMBER
DE POLYGLOTTE ELSKERE

er månedens bog i Gladiator Abonnement

______________________________________________ 


Udkom 08. November
SMÅ HVERDAGSPROBLEMER
TOVE DITLEVSENS BREVKASSE I FAMILIE JOURNAL 1956-1976

I en årrække, 1956-1976, arbejdede Tove Ditlevsen som skribent på Familie Journalen, ”Små hverdagsproblemer” hed brevkassen. Her svarede hun på læsernes spørgsmål, over 4000 spørgsmål og svar blev det til. Nu er dette enorme arbejde for første gang samlet og gjort tilgængeligt i bogform. Tilsammen er teksterne et næsten 1000 sider stort hovedværk, ikke bare i Tove Ditlevsens forfatterskab, men i dansk kulturhistorie som sådan. Spørgsmålene er mangfoldige og hvert eneste svar er originalt. Tove Ditlevsen er morsom når situationen kalder på det - og også nogle gange når den egentlig ikke gør det. Livet er alvorligt, men ikke håbløst alvorligt.

Små hverdagsproblemer giver med en utrolig rigdom et indblik i danskernes liv og hverdag, den almindelige danskers problemer med alt lige fra utroskab til ulykkelig forelskelse, fra husholdningsbudgetter til generationsopgør. Noget ændrer sig gennem tiden, ser man, men mennesket forbliver på samme måde udsat i tilværelsen. Derfor er Små hverdagsproblemer ikke bare interessant som kulturhistorie men også genkendelig og vildt aktuel. Bogen er et atlas over menneskelivet, og den fortjener en plads i alle danskeres hjem, lige ved siden af Frk. Jensens kogebog og den store danske encyklopædi. Den er en husbibel som man gør klogt i at have lige ved hånden, når livet igen rammer os med et hårdt bovslag og efterlader os med nye spørgsmål. Næsten hver gang, vil man erfare, at Ditlevsen allerede har svaret!

ISBN: 9788793128934
Omslag: Thomas Joakim Winther
Udgivelse: 08.11.18
Sidetal: 970
Pris: 399,95 kr.