Schade Bøger

schadeboegerlogo

Schade Bøger er en ny udgivelsesrække, som bliver til i et samarbejde mellem forlaget Gladiator og Krabbesholm Højskoles linje for grafisk design.

Udgivelserne er tænkt som en hyldest til boghåndværket med vægt på papirkvalitet og grafisk tilrettelæggelse. Og fordi Krabbesholm ligger i Skive og Schade kommer fra Skive, er det samtidig en hyldest til denne den lyse digter.

Det er planen, at der skal udkomme fem titler pr. år. En blanding af nyt og gammelt. Og af alle genrer. For den traditionelle roman og det eksperimenterende digt fortjener i lige mål omhu hele vejen fra manuskript til redaktion og trykning og til du som læser står med den i hånden.