Skole for tegneseriekunst 2017

Tilmelding: Send et par sider af dit arbejde med tegneserier til: gladiatorskolen@forlagetgladiator.dk

Ansøgningsfrist 13. marts

Forløbet strækker sig over 3 måneder. Undervisningen er følgende dage: mandage, 3. april, 17. april, 24. april, 8. maj, 15. maj, 22. maj, 7. august, 21. august fra 17.00-21.00, og afsluttende seminar lørdag d. 2. september hele dagen. Undervisningen er på forlaget, Sturlasgade 14A 1. sal, 2300 Kbh S.

Skolestart 3. april

Pris 7.995.

Undervisningen:

Skolen for tegneseriekunst er tænkt som en platform, så man får en god start på det at lave tegneserier. Alt for mange er alene med det, uden nogen at sparre med, og laver tegneserier uden redaktion. Ofte udgør anmeldernes kritik den første kritik tegneserietegneren oplever – hvis man er så heldig, at man overhovedet bliver anmeldt.

Det vil vi gøre op med. Det er vigtigt, at man som tegneserietegner finder sin egen måde at fortælle på gennem billeder og tekst. Der er ikke kun én måde at gøre det på, men der er regler, der gør det nemmere.

Mange tegneserietegnere kan være fuldstændig bundet op på regler, eller det modsatte: så har de slet ikke nogen regler. Vi vil i løbet af de syv måneder, skolen løber over, invitere gæstelærere, der alle arbejder forskelligt med mediet – nogle meget traditionelt, andre mere eksperimenterende – og det vil blive mere klart, hvor stor en spændvidde, mediet har, hvor meget man kan lære af at læse andre tegneserieskabere, og hvor vigtigt det er, at have et fællesskab omkring sin tegneseriekunst.

Det er ikke meningen, man skal lave en bog færdig på skolen, men gennem korte øvelser bliver man langsomt parat til at fortælle hver sin historie gennem tegneserier, og på den måde også parat til at arbejde sig hen mod reelle udgivelser. Vi vil gennemgå forskellige måder at udgive på: Selvudgivelser, zines, udgivelse på forlag og andre alternative udgivelser. Tanken er, at man efter forløbet er dygtig nok til at kunne arbejde kritisk med mediet. Og at man med de værktøjer, man får præsenteret på skolen, er parat til at lave tegneserier, der kan udkomme på eget eller etableret forlag.

Halfdan Pisket er hovedunderviser, men andre lærere vil også undervise, og der vil være løbende besøg af gæstelærere, der arbejder professionelt med mediet.

Der forventes afleveringer (færdige sider) til alle datoer.