0
Forudbestil: Min byzantinske Notesbog
Elof Westergaard

Forudbestil: Min byzantinske Notesbog

Normal pris 199,95 kr
Gladiator abonnement
140,00 kr for abonnenter

Elof Westergaard: Min byzantinske Notesbog

Udkommer d. 26 oktober 2017

Med udgangspunkt i den byzantinske kirkes billedunivers, som det kommer til udtryk bl.a. i kirkerummet, i kirkens ikonografi og helgenskildringer og relikvier, nærmer Elof Westergaard sig en dybere forståelse af de store mysterier i livet gennem Maria bebudelse, opstandelsen fra de døde og Helligåndens nærvær og næstekærligheden.

Elof Westergaard er biskop i Ribe, men hans tilgang til stoffet i Min byzantinske Notesbog er skønlitterær. Han har en kolossal viden – teologisk og om den byzantiske verden – og trakterer denne viden med skønlitterære virkemidler.

Verden forstås konkret i den byzantinske kunst, og den poetiske styrke hos Elof Westergaard er ligeledes det konkrete. – Sådan som også Gunnar Ekelöf peger på i det brev til Ella Hilbäck, som er valgt som bogens motto:

Vet du att jag altid tyckt om din poesi, jag tycker den är realistisk, den har med ting at göra, fysiska eller andliga, men ting… För mig måste posesin vara i sak.

Elof Westergaard skriver ud fra den personlige oplevelse og med de virkemidler, som tilgodeser det personlige: prosa-digtet, epifanien og essayet. Han analyserer, vender og drejer, og afrunder sine betragtninger med et spørgsmål eller en åbning af stoffet fremfor en konklusion.

Og hele tiden er der denne vekselvirkning: Ligesom den byzantinske ikonografi og legenderne giver til og inspirerer Elof Westergaards digtning, sådan giver denne digtning også til læserens forståelse af det enkelte billede og den enkelte fortælling.

Ikonmaleren

De kaldte ham for konciliemaleren. Han malede de betydningsfulde deltagere ved kirkens første koncilier. Disse biskopper, præster og kejserlige fortjente den hæder. De havde fastsat kirkens dogmer. Han placerede dem altid i en blød kurve. Men han manglede så også at male en til. Cirklen var først sluttet, når kætteren var navngivet og placeret som en del af billedets komposition.

Kætteren lå på jorden, Arios, det bæst, eller Nestorios, det asen. Billedet var aldrig helt færdigt, før en udstødt var manet til jorden. Origines, den gudsbespotter med hans lære om alles frelse, han skulle naturligvis også ligge der til skræk og advarsel. Rummeligheden må jo have en grænse, tænkte maleren, da han malede Origines´ ansigt og hår. Så koncentreret var han, at han bed sine læber til blods og blandede blod med farverne.

Man kigger på billedet og læser Elof Westergaards tekst og kigger igen og ser pludselig så meget mere. – På den måde udgør bogen med tekst og billeder en helhed.

ISBN: 9788793128781
Udgivelsesdato: 26. Oktober 2017
Sidetal: 84
Pris: 199,95

 

Læs mere

Del dette produkt