Cyanotopi, blå, blåere: Helene Johanne Christensen fortæller om omslaget til BLÅ

DEN 8. FEBRUAR UDKOMMER HELENE JOHANNE CHRISTENSENS DEBUT BLÅ. BLÅ er en kærlighedshistorie, som – omkring frasen et nyt lys – insisterer på ikke at ville nøjes, insisterer på og længes efter en forandring af relationen mellem jeget og den elskede. Der er noget Inger Christensensk over dens måde at organisere stoffet på i en stadig gentagelse og variation af de samme få elementer: et værelse, havet, en åben plads, en statue, farven blå, som i eksemplet her:

HELENE FORTÆLLER OM OMSLAGET TIL BLÅ, som hun og grafikeren Clara Birgersson fandt ved et tilfælde:

"Som det ofte kan gå, blev omslagsbilledet til BLÅ fundet ved et lykkeligt tilfælde. Clara Birgersson og jeg havde allerede mødtes og talt om, hvordan bogen skulle se ud, enkel sagde jeg, blå sagde jeg."

DE SMUKKE BLÅ BILLEDER, der blev forsiden til BLÅ, var nogle gamle billeder, som Clara havde haft liggende i lang tid:

"Men så opdagede jeg dybt inde i det filtrede internet nogle smukke blå billeder, som Clara havde lavet, og som med sine brydninger af lys og skygge, sine foldninger og den blå farve ramte plet. Det lignede fotografier eller grafiske tryk, men var ikke rigtig nogen af delene."

HELENE FORTÆLLER OM CYANOTOPIENS MAGI og fascinationen af farven blå:

"Jeg skrev: Hvad med dine smukke blå billeder, de er jo perfekte, og dem havde hun faktisk også selv tænkt på til BLÅ. Hun fortalte om den magiske proces, der skaber disse billeder. Og da hun sagde navnet, cyanotypi, fløj mine hænder i vejret, for jeg kendte ordet cyanometer; et instrument opfundet i 1789 med det formål at måle himlens blå, og jeg vidste at cyano kommer fra græsk og betyder blå, mørk blå. Besat af blå var jeg, uden tvivl. "

HUN FORTÆLLER VIDERE OM DEN MAGISKE PROCES, der skabte BLÅs forside: 

"Tilbage til cyanotypien. Det er en kameraløs fotografisk teknik, hvor man overhælder papir med en særlig blanding af kemikalier, placerer objektet, som man ønsker afbilledet, på papiret og lader det ligge i solen en tid. Det område, som er dækket af objektet, forbliver hvidt evt. lysere blåt, hvis objektet er transparent, mens det omgivende papir blånes. Herefter fremkalder man det blå billede i koldt vand. Magisk."

Foto af Helene Johanne Christensen: Sofie Amalie Klougart