Interview med Jacob Skyggebjerg om hans politiske pamflet: "Det er en slags velkommen tilbage på kontoret"

Fotograf: Lasse Uttrup

Jacob Skyggebjerg har skrevet en provokerende politisk pamflet, der udstiller menneskets hykleri, og peger på ligegyldigheden som vor tids store epidemiske sygdom. Pamfletten hedder Vi ses på Mars, når klimaet går amok og lokummet eksploderer og udkommer d. 2. oktober, på Folketingets åbningsdag. Læs et interview med den aktivistiske forfatter her.

 

Hvorfor har du skrevet denne pamflet?
Pamfletten repræsenterer en guide til selvstændig forholden sig til verden - den er en opfordring til at folk slår deres hjerner til og bruger dem, i stedet for at forholde sig lamme med næsen i telefonen og æde alt hvad man serverer for dem. Verden kører ad helvede til, og det gør den i høj grad, hvis ikke udelukkende i kraft af at folk ikke tænker selv.


Hvorfor kommer denne udgivelse nu?
Det er en samling af de bedste kronikker og debatindlæg, der er skrevet på dansk de sidste 50 år. Den er en forsmag på noget endnu mere storslået, vi har i vente.

 

Hvorfor bliver den udgivet d. 2. oktober på folketingets åbningsdag? 

På Folketingets åbningsdag vender de folkevalgte tilbage fra en lang sommerferie, hvor alle de politiske eskapader, man drog på ferie fra dengang i april (eller hvornår de nu smider skovlene), og så synes jeg, det er passende at bemærke overfor dem, at bare fordi de holder fri, betyder det ikke, at verden ikke går videre - at det samfund, de er ansat til at forvalte og har ansvaret for, altså ligger og koger videre, mens de plopper rundt i poolen. Det kan betragtes som en slags velkommen tilbage på kontoret.


Hvorfor har du valgt titlen 'Vi ses på Mars, når klimaet går amok og lokummet eksploderer'?
Fordi resultatet af al den ladhed, som mennesket opviser, i sidste ende vil gøre planeten ubeboelig. Vi kan nok fortsat leve en eller anden form for liv selvom det danske samfund helt forgår, vi kan nok overleve borgerkrige og epidemier og bankkrak - men til sidst er der ikke mere, og derfor overskygger den resulterende klimadestruktion alt, hvad vi ellers fejler med - alle disse små brikker, der skaber den endelige katastrofe.