Julie Mendel i Broadly: “Der var et indre behov for at skrive om det svære."

Andreas Thorsen fra Broadly, Vice interviewede Julie Mendel om debuten Relikvie - og om ensomhed, ungdom og det at skrive. Thorsen skriver blandt andet om debuten: 

Relikvie har været et lille skvulp i dansk litteratur, som, bogens størrelse, forknyttede eftertænksomhed og mangel på store armbevægelser taget i betragtning, virker ret passende. Det er en god bog. En fin, enkelt lysende bog. Politikens anmelder gav den fem hjerter og skrev, at debutanten Julie Mendel gerne må skrive mange flere bøger, og i Information stod, at Relikvie er “et slags stille kampskrift, hvor man både får ekstasen i sætninger som “fra nu af vil jeg vælge livet” og den melankolske afmætning “jeg vil bare være på værelset og tro på de mindste ting”.” Når jeg læser Relikvie, læser jeg først og fremmest en tindrende personlig skildring af ensomheden som begreb, følelse og udfordring, men jeg læser den også som en opfordring til, at den ensomme ikke skal føle sig skamfuld. Det kunne den ensomme ellers godt komme til.

Julie Mendel fortæller i interviewet: “Jeg har aldrig tænkt bogen som noget, der skulle skrive mig ud af ensomheden,” og fortsætter: “At skrive den handlede om at gribe ud efter skriften. At skrive blev en handling, som kunne igangsætte et håb.”

“Min bog handler om at omfavne ensomheden. Den forrykthed, der følger med. Den logik, det smadrede menneske lever med. Der var et indre behov for at skrive om det svære. Og måske omfavne det at være deprimeret, ensom, nogle gange desperat, nogle gange angst. At omfavne det at vælte alt ned fra et bord. At omfavne de følelser, nogle måske synes er skamfulde.”

Læs hele interviewet her.