Weekendavisen anmelder Josefine Graakjærs JOHANNES

Weekendavisens Nanna Goul anmelder Josefine Graakjærs Johannes. Hun skriver:

"Johannes er et værk, der består af fortællende passager (meget lidt), mere klassiske digtformater, abstrakt eller konkret tænkende dele tilhørende de forskellige personer - og alt muligt ind imellem. Værket opfører sig pænt polyfonisk, de forskellige personer og stemmer taler med eller i forlængelse af hinanden, centrale indsigter eller sætninger gentages, indimellem i nye versioner; det er som zigzaggende gnomiske munde, der taler hen over hinanden."

"Hvis der én ting, jeg med sikkerhed kan sige om Johannes, så er det, at Josefine Graakjær har et indiskutabelt poetisk talent."

"Forfatteren skriver smukke sætninger, der bogstaveligt talt er til at dø for, fordi døden ånder dem i nakken. Med det vil jeg sige: Det er en skønhed, der ikke er parfumeret, men i sig indeholder sin modsætning, og derfor ikke bare føles smuk, men også ret sandfærdig. Hør blot: »De døde er de fattigste«, »hvordan stikke en gasslange i munden på en man betragter som sin ven«, »Han siger: Du har ikke behov for at verden kan være flere ting.« Den slags."
 Du kan købe bogen her, eller du kan tilmelde dig Gladiator abonnement for 169kr/md, modtage en ny bog hver måned og få 30 % rabat på denne samt alle forlagets øvrige bøger.