Nis Ovaska

Nis Ovaska. Født i 1977. Opvokset i Randers. Sammen med sin dansk-finske mor flyttede han senere til Ziguichor i Senegal, hvor han tilbragte sine teenageår.

Dødens Pølse 2013. Biografisk Roman.
En socialrealistisk og underverdensrevsende biografisk beretning om Nis’ rejse gennem fængselsverdenen. Bogen er det første danske værk, der giver et indblik i en almindelig fanges hverdag og er rigt illustreret med forfatterens egne tegninger og dagbogsnotater. Nis blev anholdt i maj 2008 og fik en dom på 4 års fængsel. Efter ni måneder i Helsingør sikringsarrest blev han overført til afdeling H i statsfængslet ved Sdr. Omme.
I Dødens Pølse får læseren et unikt indblik i hverdagen i en af kriminalforsorgens behandlingsafdelinger. Handlingen kredser om individet, det gode i mennesket, de groteske skæbner og ikke mindst et kritisk syn på Kriminalforsorgens stærkt omdiskuterede kriminalitets- og narkohealende gruppeterapi.

’'Den er meget meget spændende og et af de bedste portrætter af, hvordan det må være, at sidde i fængsel.'' - Mikkel Kryger, TV2 2013

'’Nis har set og mærket steder, hvor Overdanmark gemmer sine sociale udskud af vejen. Og han skriver om det, så lugten står ramt ud fra siderne og fornemmelsen af ubehag sniger sig ind ... I de mest selvforherligende øjeblikke kan man godt bilde sig selv ind, at man har pondus til at stå igennem et fængselsophold. Uden skrammer på sjælen Men i realiteten er det de færreste, der 'har ressourcerne og intellektet til at trække fri af hængedyndet.' Det har dansk-finnen Nis A. Ovaska skrevet en original og fascinerende bog om. I 2008 blev han idømt fire års fængsel i en hashsag og har spenderet en del af tiden i isolationscelle. Hans rapport fra samfundets aflukkede kælderdyb 'er beskidt garagerock på skrift. Stilen er meget langt fra det polerede, men det er 'i sandhed fængslende litteratur.’’ - Adam Holm, Weekendavisen 2013

’’Dødens Pølse kan sammenlignes med Brendan Behams En Irsk oprører 1958 ( Borstal Boy )’’ - Kent Skov, Lektør 2013


Lyden af Kattepoter 2019. Biografisk Roman.
Efter længere tids søgen, genfinder Nis sin lillebror Frej. De har ikke set hinanden, siden de begge afsonede lange domme for hashhandel. Frej er nu eksmisbruger og uhyre selvindsigtsfuld. Han kræver, at Nis skal begynde at arbejde med sit kvindehad og indre dæmoner. Nis tager imod udfordringen og overtaler kæresten Ronja til, at de sammen skal tage på et to-ugers selvudviklingsophold hos den excentriske psykoterapeut Carl-Mar. Det bliver en kort, men intens rejse ind i en forvrænget, diabolsk, jalousifyldt verden. En dag ringer barndomsvennen Mike. Han er rejst til Ukraine, hvor han har meldt sig til revolutionshæren på Maidan Pladsen. Her træner han til en kommende vesteuropæisk borgerkrig. Nis tager toget til Kiev og får arbejde i revolutionshærens våbensmedje.

’’Alt i Nis Ovaskas roman Lyden af kattepoter er sandt. Det er bare ikke sandt som i normal dansk havregrødsrealisme. Det er muligt at føre samtaler med en kat. Det er magisk realisme som vi ikke har set på dansk i årevis. Jeg tænker på en roman som Poul Vads Kattens anatomi fra 1978, hvor der også er den samme fortællelyst, hvor vi bliver ved med at komme ud af den sidehistorie, få det ind- fald med, lige må høre den skrøne også. Eller lokalt kunne Nis Ovaska minde om en fyr som Knud Hjortø og hans Syner fra 1899 ... At dryppe gift i skriften så det vanlige magtens sprog krakelerer. Holmens Kirke i København, hvor Nis er i jobtræning og viser sørgetog og turister til rette, og borgerkrigen i Ukraine, mellem vestligt orienterede nationalister og prorussere udgør så nogenlunde geografien. Vi er helt nede på jorden, en kærlighedshistorie udspiller sig, men den bliver blæst op, den kærlighedshistorie, og spejler sig i borgerkrigen mellem Rusland som mand og Ukranie som kvinde. Spejlet – eller den skrøne, som spejlet er – holdes op for vores helt og læseren af en nationalistisk kriger ved fronten. Oh, shit! Lyden af kattepoter er listig, snigende og samtidig en enorm energiudladning. Et raseri – klart – så megen indestængt kærlighed, så meget helt almindeligt menneske og talent – forløst. Forløst ... at komme op fra at være en skide kriminel’’ - Hans Otto Jørgensen 2020