Ny dansk litteratur

Hvad ny dansk litteratur er og har at byde på, er ikke nemt at sige. Simpelthen, fordi vi ikke kan vide, hvad forfatterne kommer med.

Hver forfatter sin dagsorden.

Men det er til gengæld principielt for os på Gladiator.
At vi ikke har nogen som helst forventninger.
At forfatteren hellere skulle være kommet med en roman. At den hellere skulle handle om noget andet. Men vi vil ikke styre, og vi vil heller ikke lade os styre. Tværtimod vil vi se på hvert enkelt værk for sig.

Det er vores opfattelse, at ikke bare strømmen af krimier, men også den såkaldte kvalitetslitteratur og dermed forfatterne til denne litteratur, er blevet alt for meget del af et lukket kredsløb, hvor alle alt for godt ved, hvad der skal ske. Man bekræfter sig selv.

Forfatterne, forlagene, kritikerne og kunststøtten har fået lukket litteraturen grundigt inde. Det afgørende er ikke, om værket er originalt, men om det passer ind. Det er en horribel påstand, men vi tror, der er nogle bestemte forventninger til læsningen, og at forfatterne og forlagenes redaktører, som nu begge er læsere, retter manuskriptet til efter det.

Man vil så gerne være sød og søde ved hinanden.  Alle er skolet i den samme skole, mere eller mindre, kommer de samme steder, og man skal jo også leve, have brød på bordet, så … Man makker ret.

Værkets handling skal kunne refereres, der skal være et plot eller i det mindste en simpel kronologi. Så skete det, og så skete det. Noget var godt, noget skidt, noget var sandt og noget falsk. Det er alt sammen på plads, markørerne står, hvor de skal, det er dem vi pejler efter, så vi kan finde rundt.

Og man skal kunne identificere en hovedperson, og man skal kunne holde med ham eller hende, som har været udsat for dette forfærdelige, et umuligt ægteskab, at komme ind med 4-toget og være åh så lidende og fremmed i den store by, eller bare offer for samfundets uretfærdighed i almindelighed.

Endelig skal man kunne samle tematikken i en klamme og citere et par med velvalgte passager, og det var så det, man er enige og skilles. Tak for i dag.

Forlagene vil indvende, at sådan opfører hele deres bagkatalog sig ikke. Man retfærdiggør sig og kommer med eksempler. To, tre stykker bare fra i år. Og det er også rigtigt, der er undtagelser. Men så er der netop tale om undtagelser, ikke om et redaktionelt princip.

Systemet legitimerer sig selv. Man sætter sig udenfor og op over og risikerer ingenting.

Gladiator vil noget andet. At udgive en forfatter er for os ikke en nådes- eller gunstbevisning. Vi er aldrig kommet overens med den talemåde, at få sin bog udgivet. For at udgive en bog er ikke en gave, det er ikke noget jeg får, tværtimod.
At skrive og udgive bøger er mit arbejde.

Forlaget fik lov til at administrere udgivelsen.

Det er forfatteren alene, der træffer de for værket nødvendige beslutninger. Det er hans og hendes mod til at vælge, det kommer an på. At det skal være lige dén sætning, og den og den. Det er
hans og hendes vilje til at køre på hele vejen til enden, det står og falder. Det eneste, jeg som redaktør kan, er at læse mig ind på og gelejde talentet.

Hvis der er et match her, laver vi bogen.