Hinsides fedt og valium Interview Ny dansk litteratur Theophanis Melas

"Bogen, værket og læseren må hver sejle sin egen sø" - interview med Theophanis Melas

 

Den 3. juni udkommer Hinsides fedt og valium af Theophanis Melas her på Forlaget Gladiator. Vi har bedt forfatteren svare på 6 hurtige spørgsmål om sit værk forud for udgivelsen:
  1. Hvad kan læseren se frem til i Hinsides fedt og valium?

Vi må blankt og ærligt erkende, at forfatteren ikke ved mere, eller bedre, end læseren. Bogen, værket og læseren må hver sejle sin egen sø. Hvis man ikke ønsker at skrive for at genkende sig selv, må man i det mindste forvente, at man under skrivningen og læsningen lærer noget nyt. Med al respekt for cirkus, især nycirkus, mener jeg ikke, at det er forfatterens rolle at være udstillingsvare, og endda markedsordfører for det forjættede land, der er hans, eller hendes, forfatterskab. Dette, og trangen til at forklare, udrede og understøtte, må overlades til videnskabelige, økonomiske, politiske, eller sociale myndigheder, menigheder, og andre gode instanser.

 

  1. Hvordan har det været at skrive Hinsides fedt og valium?

Man starter fra nul. Og slutter i nul. Historie, kontinuitet, plot - det som modeller omdeler (identitet inkluderet) - udelukkes. Arbejdet med Hinsides fedt og valium er snarere et tillæg til noget andet, en art paralipomena til en ufuldendthed, der giver følelsen af, at der er rum til vækst, (Kenkô). Et andet, vigtigt aspekt kunne være: hvordan skriver man på et sprog, som ikke er ens modersmål – hvad nødvendiggør denne proces? Skulle besiddelse af genkendelige tegn genkende egen autoritet? Har den brug for at manifestere noget? Føler den behov for at føje noget til? Essens, eller substans? Prægnans som flugt?

 

  1. Hvorfor begyndte du at skrive, og hvordan har du udviklet dig som forfatter?

Jeg begyndte at skrive, fordi jeg ikke ønskede at tale. Jeg har altid næret en, mildest sagt, mistillid til det praktiske, talte sprog, der retfærdiggøres uden for sig selv. Dette blev tydeligt accentueret, efter at jeg i sin tid stiftede bekendtskab med de russiske formalister og kubo-futurister, de amerikanske avantgardister, osv. Senere introducerede erfaringer fra billedkunst og stedsspecifik performance rummet og kroppen, de føjede et nyt spillerum til skriften: man begynder med det perifere: man fastholder divergenser. Og forbliver en ubevæbnet bevæger.

 

  1. Hvad er din skriverutine? Hvor skriver du henne, og skriver du hver dag?

Jeg nedfælder noter, indfald og deslige. Eftersom der ikke er nogen historie at fortælle. Ofte er det de allermindste semantiske enheder, fonemerne, der er udgangspunkt for en bearbejdelse af relationer af troper, figurer, definitioner og en række vanlæsninger og paretymologier (vist en rig tradition, fra Platon til Heidegger).

 

  1. Hvad læser du for tiden?

Jeg læser 10-15 bøger, samtidigt. Lev Grobman, Svindel, Gérard Genette, Palimpsestes, Giorgis Giatromanolakis, Forfatteren af Zaa, en antologi med nyere russisk poesi, Crossing Centuries, en Kriminalteknisk Håndbog, Amelia Rosselli´s engelske digte, osv.

 

  1. Hvad arbejder du på nu?

Jeg arbejder på den tredje del af trilogien, hvis første bind er Hinsides fedt og valium.

Værket hedder Minima Amoralia, og har underttitlen Soft fornuft.

 

Om 'Hinsides fedt og valium' - udkommer d.03.06.21. 
En ikke navngiven person, nogen, der befinder sig i et almindeligt rum, bevæger sig af en eller anden grund hen mod en plads, og bliver for alvor til borger, et politisk legeme. Rummet, og pladsen, tilhører tilfældigvis et nyt sprogligt område, et tillært terræn med inversioner, stød, og præcise, men utilregnelige regler. Den svært definerbare skikkelse træder ind og ud af meddelelsesmæssige territorier, i en kradsen paa døren, som en aldrig ”færdig” tanke, der er tænkning, udsigelser primært holdt sammen af rytme.
Mere fra: Hinsides fedt og valium Interview Ny dansk litteratur Theophanis Melas
Tilbage til Nyheder