Gladiator er en drøm. ..
Det er også en virksomhed. Med den fælles passion for litteratur som brændstof. – Det er vigtig at huske, at det er litteraturen, der binder os sammen, og at vi vil noget med litteraturen, og at vi tror på, at den kan forandre verden.
Vi tror på, at vi som læsere altid gerne vil være klogere. På os selv, men først og fremmest på verden.
Gladiator blev stiftet som forlag i 2013. Af forfatterne Josefine Klougart og Hans Otto Jørgensen og forlagsredaktør Jakob Sandvad. Siden har vi udvidet virksomheden til også at omfatte tidsskriftet Texas Longhorn, Gladiatorskolen, Gladiator Abonnement og Sommerskole i samarbejde med Krabbesholm højskole og udvikling af en anden kanon med Dansklærerforeningens Forlag og læsegrupper i private virksomheder…
Fordi vi tror, at litteratur er meget mere end at udgive og læse eller skrive en bog. Det er noget levende, en organisme, som er i bevægelse, som udvikler sig. For ligesom litteraturen selv er i forandring, for hver ny bog, sådan er også læsningen i forandring, og litteraturens opløb med ny teknologi og nye samarbejdspartnere …
På den måde er Gladiator i dag ikke kun et forlag, men et mangehovedet uhyre. Hvor man skal gøre sig umage for ikke at bruge ord som entreprenant eller aktivistisk i beskrivelsen.
GLADIATOR NEWS
Vi står på skuldrene af hinanden, jvf. T.S. Eliot, har hvert øjeblik et dyb mørke under os, oldtiden ligger og rumsterer et sted dernede, runestenen giver en form, som ligner plakatkunstens etc. – i Gladiator News finder du den sensationelle nyhed.
MANIFEST
Gladiator er et politisk foretagende, et forlag med holdninger. – Vi udgiver litteratur, som er sig selv bevidst og som er orienteret i samfundet, som rapporterer om nye opdagelser, andre erfaringer og som gør det muligt for os som individer at finde rundt i hjernens geografi. – At finde rundt også i de områder, som ellers har ligget hen i mørke.
Og som gør det muligt for os som samfundsborgere hele tiden at se andre muligheder, finde nye løsninger.
Vi tror, skønhed nytter. Og vi tror, der er et potentiale i den social indignation og samfundskritik. Vi tror, det nytter at gøre op med enhver form for autoritative løsninger, at gøre op med enhver rigid institution og al falskhed og flad materialismen i øvrigt.
Og vi tror, man kan lave kunst på den baggrund, og at det er vigtigt, at udtrykket er sandt. Vores litteratur- og menneskesyn er for så vidt ikke af nyere dato, men tager udgangspunkt i et par formuleringer fra det moderne gennembrud omkring 1870erne.
Olivia Levison, en af tidens væsentligste forfattere, skrev i et brev til kollegaen Erik Skram i 1880, at hun tror på Menneskene som blandede, som har den største Møje med at finde sig til Rette, som af deres Længsel, deres Erkendelse, deres Viden, deres Villen, deres Sanselighed, deres Retskaffenhed drejes rundt i en Hvirvel, der ser Tingene fra hundrede Synspunkter i én Dag.
J.P. Jacobsen udtrykte sig i samme ånd til vennen Edvard Brandes i 1880: I Virkeligheden er der enkelte Sider i Menneskene der ikke hænger sammen; hvor skulde ogsaa en saa complex, saa mange Steder fra hentet, uddannet og paavirket Ting som den aandelige Side af et Menneske, være organisk Hel. Naturligvis skal der være Sammenhæng i det hele Store, men hvis Bøgerne ikke skal blive hele Conversationslexica for Menneskekundskab maa man stille Fordringer til Publikums Intelligens og ikke ængstelig og omhyggelig trække et rødt Ankertoug igjennem alle en Figurs Stadier og Phaser.
Det er slut med karakterer og karakterfasthed, slut med mænd og mandighed og bagstræberiskhed og herreværelsets bibliotek med fede brune bogrygge. Den mand, som har en forestilling om at sidde her og ryge sin cigar med en god ven, kan aldrig præstere andet end flyde over af sentimentalitet.
Pontoppidan og hele hans hus er yt.
For både Levison og Jacobsen handler det om, hvad vi kunne kalde flueøjet modernitet. At litteraturen ikke kvalificeres ved fasthed, ikke ved færdige tilstande, men derimod ved en margen af muligheder, som giver plads til alt muligt.
Ting, begivenheder etc. forløber ikke fra ét punkt til et andet, som årsag og virkning, i simpel linearitet, men oppebæres af komplekse, måske endda modsætningsfyldte uafgørligheder.
Udgivelsespolitik
Vi udgiver ny dansk litteratur, og vi udgiver i Sandalserien, klassikere på kanten af kanon, på kanten af det tilladelige. Selvom vi også kunne finde på at udgive mere delikate sager, som f.eks. essaystik eller kunstbøger eller noget mere eksperimenterende, bastarder af enhver art, er det de to ben, vi står på.
I begge tilfælde drejer det sig om bøger, der udfordrer vores måde at være i verden på. Ikke kun ved at mene noget, men også og måske især ved at æstetikken og de strukturelle former i sig selv ses som frisættende.
Der er noget håndværk, der skal læres, og man skal have noget på hjerte, og man skal ville noget med sin læser. At skrive er i den forstand en verdensvendt manøvre. Et ønske om at møde sin læser og dele rundhåndet ud. Det var det før, og det er det nu, og det er det, der er så vildt, når man læser klassikerne, at det kommer en ved.
Så lærer man først af at være skarp.
Forfatterne
Det er vores klare ambition at blive et nyt forfatternes forlag, sådan som Arena var det fra slut 60’erne og godt og vel et tiår frem. Men det kan det kun blive, hvis forfatterne arbejder med. Vi, Jakob og mig, afstikker til en begyndelse nogle rammer som nedenstående.
Foto: Sofie Amalie Klougart
Vi vil udvikle en redaktionel praksis, som går noget mere hårdhændet til værks end vanligt. Forfatteren må aldrig have en oplevelse af at være alene med sit manuskript. Vi vil som redaktører gå ind på alle niveauer, læse os ind på, hvad meningen er, hvad teksten handler om, hvad der er dens ærinde. Og vi vil se på det formelle, sætning for sætning, hvordan noget kommer til at betyde noget, og hvordan kompositionen, selve stoffets organisering, bedst tilgodeser læsningen.
Vi vil skabe en atmosfære omkring Gladiator, som gør, at man synes, der er rart at komme. Hvor man kan diskutere og inspirere hinanden og ikke mindst støtte hinanden.
Vi vil, at vores bøger bliver læst. Det er måske banalt, men ikke desto mindre vigtigt. Vi vil som forlag være tæt på læserne, vi vil have vores forfattere ud. Ikke for at man skal se giraffen, men for at han og hun kan være del af et læsende fællesskab. Vi vil lave oplæsningsture og gøre noget ekstra ud af mødet med læserne.
Vi vil give forfatterne mulighed for at tjene penge på deres arbejde. Fordelingsnøglen forfatteren og Gladiator imellem favoriserer forfatteren, således at procentsatsen er proportionelt stigende med salget. Op til 50%.
Og vi vil gøre op med ophavsretten, således at den fælles copyright forfatteren og Gladiator imellem overgår til forfatteren to år efter førsteudgivelsen. Ikke som nu 70 år efter forfatterens død.
Ny dansk litteratur
Hvad ny danske litteratur er og har at byde på, er ikke nemt at sige. Simpelthen, fordi vi ikke kan vide, hvad forfatterne kommer med.
Hver forfatter sin dagsorden.
Men det er til gengæld principielt for os på Gladiator. At vi ikke har nogen som helst forventninger. At forfatteren hellere skulle være kommet med en roman. At den hellere skulle handle om noget andet. Men vi vil ikke styre, og vi vil heller ikke lade os styre. Tværtimod vil vi se på hvert enkelt værk for sig.
Det er vores opfattelse, at ikke bare strømmen af krimier, men også den såkaldte kvalitetslitteratur og dermed forfatterne til denne litteratur, er blevet alt for meget del af et lukket kredsløb, hvor alle alt for godt ved, hvad der skal ske. Man bekræfter sig selv.
Forfatterne, forlagene, kritikerne og kunststøtten har fået lukket litteraturen grundigt inde. Det afgørende er ikke, om værket er originalt, men om det passer ind. Det er en horribel påstand, men vi tror, der er nogle bestemte forventninger til læsningen, og at forfatterne og forlagenes redaktører, som nu begge er læsere, retter manuskriptet til efter det.
Man vil så gerne være sød og søde ved hinanden. Alle er skolet i den samme skole, mere eller mindre, kommer de samme steder, og man skal jo også leve, have brød på bordet, så … Man makker ret.
Værkets handling skal kunne refereres, der skal være et plot eller i det mindste en simpel kronologi. Så skete det, og så skete det. Noget var godt, noget skidt, noget var sandt og noget falsk. Det er alt sammen på plads, markørerne står, hvor de skal, det er dem vi pejler efter, så vi kan finde rundt.
Og man skal kunne identificere en hovedperson, og man skal kunne holde med ham eller hende, som har været udsat for dette forfærdelige, et umuligt ægteskab, at komme ind med 4-toget og være åh så lidende og fremmed i den store by, eller bare offer for samfundets uretfærdighed i almindelighed.
Endelig skal man kunne samle tematikken i en klamme og citere et par med velvalgte passager, og det var så det, man er enige og skilles. Tak for i dag.
Forlagene vil indvende, at sådan opfører hele deres bagkatalog sig ikke. Man retfærdiggør sig og kommer med eksempler. To, tre stykker bare fra i år. Og det er også rigtigt, der er undtagelser. Men så er der netop tale om undtagelser, ikke om et redaktionelt princip.
Systemet legitimerer sig selv. Man sætter sig udenfor og op over og risikerer ingenting.
Gladiator vil noget andet. At udgive en forfatter er for os ikke en nådes- eller gunstbevisning. Vi er aldrig kommet overens med den talemåde, at få sin bog udgivet. For at udgive en bog er ikke en gave, det er ikke noget jeg får, tværtimod. At skrive og udgive bøger er mit arbejde.
Forlaget fik lov til at administrere udgivelsen.
Det er forfatteren alene, der træffer de for værket nødvendige beslutninger. Det er hans og hendes mod til at vælge, det kommer an på. At det skal være lige dén sætning, og den og den. Det er hans og hendes vilje til at køre på hele vejen til enden, det står og falder. Det eneste, jeg som redaktør kan, er at læse mig ind på og gelejde talentet.
Hvis der er et match her, laver vi bogen.
Sandalserien. Klassikere på kanten
Gladiators klassikere på kanten af den etablerede kanon udkommer i det, vi har kaldt Sandalserien. Det drejer sig om litteratur, der kortlægger nye egne af hjernens geografi, ufortrødent rapporterer om nye opdagelser, andre erfaringer, og som i en vis forstand har gjort arbejdet før os og flyttet grænserne for det normale, så vi ikke behøver at kæntre.
I princippet drejer det sig om dansk litteratur fra oldtiden til i dag. I praksis vil vi forfølge forfattere fra omkring det moderne gennembrud til ca. 1980.
Der er og har igennem godt hundrede år, været en tilbøjelighed til, at litteraturhistorien gentager sig selv og uden at kigge op i bakspejlet en eneste gang fremhæver de samme otte-ni værker. Men med det resultat, at man som menig læser lades i stikken, for det er de værker, der står fremme hos boghandleren og på biblioteket, og igen i skolen og på universitetet får man tudet ørerne fulde af det samme, det er det, du skal kunne, kun det, det er pensum, og mangfoldigheden går tabt. 
For rigtig at lære et menneske at kende, må man lære dette menneskes spændvidde, man tro på, at han eller hun er rummelig. På samme måde er det ikke nok i en given historisk periode at lære f.eks. kongerækken og bilde sig ind, at man så ved noget om samfundet. Der skal mere til.
Især, men ikke kun, kvinder er som forfattere et overset folk. Sikkert fordi litteraturhistorien er skrevet af mænd, og det endda af den særlige støbning, der ikke bryder sig meget om kvinder, der vil skrive, måske ytrer sig brutalt om tilværelsen, eller flirter med noget så usundt som surrealismen, og ikke mener, deres opgave i livet er at føre slægten videre.
Men man skal heller ikke være meget blegfiset mandlig forfatter for at ryge ud. Eller hvis man ligefrem er hysterisk, hvis man er halvkriminel. Næ, der skal ro på, hår på brystet, der skal jages og køres i bil, og man skal aldrig kunne finde ud af det med faren og da slet ikke det modsatte køn. Man skal have kendt modgang, det er en læreproces, og man kommer videre, modnes.
Den litterære kanon, som fastlagt af undervsiningsministeriet, er i den forstand ikke bare moden, men overmoden. Eller intentionen er. For her handler det om det gode og følge trop og danne det menneske, der er dansk eller skal være dansk. Det er her, samfundets sammenhængskraft ligger gemt. Så vil der blive lyttet. Så har vi vores på det tørre.
På Gladiator vil vi noget andet. Vi vil gøre opmærksom på en hel række glemte forfatteres værker ved simpelthen at genudgive dem. Så de bliver tilgængelige. Så de kan genlæses, så det skøre får plads, så smerten og desperationen har et sted at være. For vi tror, at det som ellers er hjemløs, om ikke andet så for en tid, kan finde hjem i det skønlitterære værk.
Schade Bøger
… er en ny udgivelsesrække, som bliver til i et samarbejde mellem forlaget Gladiator og Krabbesholm Højskoles linje for grafisk design.
Udgivelserne er tænkt som en hyldest til boghåndværket med vægt på papirkvalitet og grafisk tilrettelæggelse. Og fordi Krabbesholm ligger i Skive og Schade kommer fra Skive, er det samtidig en hyldest til denne den lyse digter.
Det er planen, at der skal udkomme fem titler pr. år. En blanding af nyt og gammelt. Og af alle genrer. For den traditionelle roman og det eksperimenterende digt fortjener i lige mål omhu hele vejen fra manuskript til redaktion og trykning og til du som læser står med den i hånden.