Sandalserien. Klassikere på kanten

Gladiators klassikere på kanten af den etablerede kanon udkommer i det, vi har kaldt Sandalserien.

Det drejer sig om litteratur, der kortlægger nye egne af hjernens geografi, ufortrødent rapporterer om nye opdagelser, andre erfaringer, og som i en vis forstand har gjort arbejdet før os og flyttet grænserne for det normale, så vi ikke behøver at kæntre.

I princippet drejer det sig om dansk litteratur fra oldtiden til i dag. I praksis vil vi forfølge forfattere fra omkring det moderne gennembrud til ca. 1980.

Der er og har igennem godt hundrede år, været en tilbøjelighed til, at litteraturhistorien gentager sig selv og uden at kigge op i bakspejlet en eneste gang fremhæver de samme otte-ni værker. Men med det resultat, at man som menig læser lades i stikken, for det er de værker, der står fremme hos boghandleren og på biblioteket, og igen i skolen og på universitetet får man tudet ørerne fulde af det samme, det er det, du skal kunne, kun det, det er pensum, og mangfoldigheden går tabt.

 

 

For rigtig at lære et menneske at kende, må man lære dette menneskes spændvidde, man tro på, at han eller hun er rummelig. På samme måde er det ikke nok i en given historisk periode at lære f.eks. kongerækken og bilde sig ind, at man så ved noget om samfundet. Der skal mere til.

Især, men ikke kun, kvinder er som forfattere et overset folk. Sikkert fordi litteraturhistorien er skrevet af mænd, og det endda af den særlige støbning, der ikke bryder sig meget om kvinder, der vil skrive, måske ytrer sig brutalt om tilværelsen, eller flirter med noget så usundt som surrealismen, og ikke mener, deres opgave i livet er at føre slægten videre.

Men man skal heller ikke være meget blegfiset mandlig forfatter for at ryge ud. Eller hvis man ligefrem er hysterisk, hvis man er halvkriminel. Næ, der skal ro på, hår på brystet, der skal jages og køres i bil, og man skal aldrig kunne finde ud af det med faren og da slet ikke det modsatte køn. Man skal have kendt modgang, det er en læreproces, og man kommer videre, modnes.

Den litterære kanon, som fastlagt af undervsiningsministeriet, er i den forstand ikke bare moden, men overmoden. Eller intentionen er. For her handler det om det gode og følge trop og danne det menneske, der er dansk eller skal være dansk. Det er her, samfundets sammenhængskraft ligger gemt. Så vil der blive lyttet. Så har vi vores på det tørre.

På Gladiator vil vi noget andet. Vi vil gøre opmærksom på en hel række glemte forfatteres værker ved simpelthen at genudgive dem. Så de bliver tilgængelige. Så de kan genlæses, så det skøre får plads, så smerten og desperationen har et sted at være. For vi tror, at det som ellers er hjemløs, om ikke andet så for en tid, kan finde hjem i det skønlitterære værk.