claus ejners AUTOMATTEGNINGER
"Når jeg sætter blyanten til papiret, ved jeg ikke, hvad jeg vil tegne, og jeg tænker ikke over, hvad jeg vil tegne (og hvad det vil betyde). Jeg tegner bare de billeder, der dukker på i mit hoved": claus ejners jeg tænker ikke over, hvad jeg laver udkommer d. 7. juni. Her fortæller han om bogen, processen og sit take på automattegninger.
Hvad er det for en bog?
"Bogen viser et udvalg af automattegninger over en periode på knap 9 måneder, helt præcis fra den 8. september 2016 til den 23. maj 2017, hvor jeg løber tør for papir. Jeg er på det tidspunkt i slutningen af et ét-måneds residencyophold i Berlin, og mit jydesind synes, at 200 grams papir er for dyrt i Berlin. Tegningerne er udvalgt således, at de mere eller mindre afspejler den rækkefølge, som de er tegnet i. Et forløb hvor tegningerne går fra at være ekspressive udladninger til mere kontrollerede og gennemarbejdede gengivelser af figurer, rum mm. "
Hvad er automattegninger?
"Begrebet automattegninger har rod i en surrealistisk tradition og i sin oprindelige form benyttede det sig af et abstrakt billedsprog. Mine tegninger er figurative. På moderne effektiviseringsprog kan man sige, at jeg anvender en opdateret version af begrebet automattegninger. Men på trods af de forskellige tilgange er det den samme grundlæggende mekanisme, der går igen. Når jeg sætter blyanten til papiret, ved jeg ikke, hvad jeg vil tegne, og jeg tænker ikke over, hvad jeg vil tegne (og hvad det vil betyde). Jeg tegner bare de billeder, der dukker på i mit hoved. Det kan være hverdagsobjekter som en saks, der har øjne i fingerhullerne, eller et foto af en husgavl, hvor der står Bonjour tritezze, fantasifigurer eller elementer fra gamle kunstværker, der parafraseres. På mystisk vis finder de mange forskellige elementer sammen til historier om hverdagens store og små problemer, om store og små eksistentielle problematikker, eller om store og små samfundsproblemer mm. Retfærdighedsvis vil det være på sin plads at pointere at der til sidst i en tegning, sniger sig elementer af kontrol ind, eftersom jeg stopper, når jeg synes, en tegning er færdig, og undervejs foretages der også hele tiden mindre kompositoriske og narrative overvejelser, justeringer mm. I forhold til en litterær kontekst synes jeg ikke, det er forkert at sammenligne min figurative tilgang til automattegninger til et fænomen som 60ernes dyrkelse af automatskrift. "
Hvorfor automattegninger?
"Den korte forklaring er, at jeg simpelthen blev træt af at have kontrol over alle niveauer i min kunstneriske skabelsesproces. Det skabte en kedelig forudsigelighed. Ved at give slip på kontrollen åbnes der op for en masse materiale, man normalt ikke vil grave frem ved fuld bevidsthed, fordi der sidder et filter inde i ens hoved, en slags billedepoliti, der sorterer potentiel billedmateriale fra ud fra nogle æstetiske kriterier, indholdsmæssige kriterier mm."
jeg tænker ikke over, hvad jeg laver udkommer d. 7. juni og kan forudbestilles her: