"den semi-ironiske mellemvej er også kunstnerisk gangbar" - Veronika Katinka Martzen i leder i Information
Foto: Fryd Frydendahl
I sin leder i Information skriver Katrine Hornstrup Yde om, hvordan Veronika Katinka Martzen i lighed med musikere som Kidd og Gulddreng dyrker parodien i digtromanen Jeg bruger min krop som et møbel. Her kan du læse et uddrag:
"Man kan sige om filmskoleeleven Anna Juul, at hun i ly af sin fiktive persona, digterparodien Veronika Katinka Martzen, lige nu driller det yngre danske digtermiljø. Juuls satiriske karakter Veronika Katinka Martzen, der løbende er gæst i Radio24syvs Den Korte Radioavis, har nemlig for nylig udgivet ’digtromanen’ Jeg bruger min krop som et møbel. Som led i boglanceringen gav hun et fiktivt interview til Berlingske, hvor hun personificerer fordomme om danske digtere. Selve bogen trækker på og absurdliggør typiske elementer fra dansk samtidslyrik: dyrkelsen af populærkultur som Hammerslag og Taylor Swift, psykisk sårbarhed, bekendelser som feministisk strategi etc. Hermed er der leveret sjov skyts til alle, der ikke kan lide det miljø af digtere, Juul parodierer: Se, de er gennemskuet! Og kritikerne, der også ser styrke i poesien, har stået i den sære klemme: Hvordan kan man vurdere bogen seriøst uden at blive hvirvlet sagesløst ind i parodien. Som beskrevet i fredagens kulturtillæg har danske sangere, rappere og instagramstjerner i løbet af 2010’erne leveret lignende parodier på deres brancher og kolleger."
"Men den semi-ironiske mellemvej er også kunstnerisk gangbar. I stedet for at skulle springe ud som såkaldt ’ (op)rigtig digter’ om et par år, kan hun udvikle sin stemme ved hjælp af det parodiske. Og så kan parodien ses som en udviklingsstrategi frem for skyts mod dem og det, der parodieres. I så fald åbner hendes tvetydige stemme op for muligheder i litteraturen og parodigenren i stedet for at vende dem ryggen."
Læs hele lederen her
Info: Jeg bruger min krop som et møbel er digt-romanen vi alle har ventet på. Episk realisme i tre bind. En fortælling om at finde sig selv og om at huske på at hvis man ikke kan dét, altså finde sig selv, så kan man altid lave sig om til Taylor Swift. En fortælling om at gå i stå og om at gå i stykker. En fortælling, der er lidt et digt, lidt et langdigt, lidt et manuskript, lidt country, lidt hiphop, lidt roman, lidt kammerspil og meget god.
Anmeldelser: "Veronika Katinka Martzen debuterer med en mosaisk samling af forskelligartede, på én gang humoristiske og smertelige tekster." - ★★★★★ Nordjyske Stiftstidende
"Det er svært ikke at græde af grin, når Ahrendtsen præsenterer sin filmproduktionsdatamat, der »virker ved at fratage folk deres frie fantasi for i stedet at erstatte den med Mick Øgendahl«." - ♥♥♥♥ Politiken
"[...] Det er pisse fed læsning” - Lucia Odoom, Politikens Poptillæg
"[...] jeg blev ret rørt over Anna Juuls fortælling” - Nikoline Larsen, Vice