”Der er et underskud af indfølingsevne i verden i dag” – interview med Elisabeth Møller Jensen i Nordjyske Stiftstidende

Foto: Suste Bonnén

Elisabeth Møller Jensen, som udkommer d. 10. maj med At se med egne øjne – MIT KVINFO, er blevet interviewet af Charlotte Rørth fra Nordjyske Stiftstidende. Læs et uddrag her:

Hvilke ord har du for dit personlige perspektiv på verden?
De ord jeg skriver på mit flag, er "Frihed, Lighed og Kærlighed". Vi kender de to første fra Den Franske Revolution, men jeg vil gerne tilføje " Kærlighed", evnen til at sætte sig i en andens sted, den andens sted, de andres sted. Der er et underskud af indfølingsevne i verden i dag.”

Hvilken betydning har KVINFO mestendels haft for kvinderne i Danmark?
Som leder af KVINFO ville jeg først og fremmest sætte fokus på viden om køn, og det er i høj grad KVINFOs fortjeneste, at interessen for køn er blevet mainstream. Jeg ville skabe forståelse for, hvor meget køn betyder. Hvor afgørende det er for det enkelte menneske og for hele samfundet. Der er rigtig mange kvinder, der har bidt mærke i, at jeg gennem alle årene, har understreget, at der er et misforhold mellem kvinders kompetencer og deres muligheder.

Og mændene?
For mændene er det næsten i endnu højere grad vigtigt at gøre opmærksom på kønnets betydning. Fordi privilegier knyttet til kønnet er usynlige for mænd i et samfund, der i høj grad har manden som norm. KVINFO har synliggjort uligheden, og jeg har personligt peget på, hvor vigtigt det er gennem øremærket barsel at lette fars adgang til det barn, som i udgangspunktet er tættere knyttet til mor. Min parole har været, at kvinderne skal ud i samfundet og mændene ind i familien.”

Hvad skal folk helst huske dig for?
At jeg gjorde mit bedste. At jeg forsøgte at gøre verden bare en lille smule bedre. Den kamp for lighed og retfærdighed, som arbejderbevægelsen fejrer over hele verden på en første maj som i dag, har jeg i min livsindsats overført til kampen for kvinders rettigheder og kvinders muligheder. Arbejdet med ligestilling opstår ud af den blytunge historiske arv, vi kalder et patriarkat, og det er en arvesynd, som man ikke lige ryster af sig. Jeg håber, nogen vil huske mig for, at jeg gjorde mit bedste.”

Læs det fulde interview i Nordjyske Stiftstidende.