Der, hvor jeg kommer fra, er skønheden farlig, fordi den er uproduktiv

FRYDEN er blevet anmeldt i Politiken med FEM hjerter! Derudover følger et længere interview med Andreas Pedersen.

Andreas Pedersens første bog er et opløftende og løfterigt svæv af saligt strålende sætninger.

Sådan lyder starten til anmeldelsen af FRYDEN. Både anmeldelsen og interviewet fokuserer på det skønne og opløftende i bogen:

Men hvorfor er han så optaget af skønhed, spørger jeg ham.

»Der, hvor jeg kommer fra, er skønheden farlig, fordi den er uproduktiv.

Skønheden implicerer et element af nydelse, som jeg fornemmer, man har forsøgt at bekæmpe i poesien i noget tid.

Der findes helt sikkert en stor foragt over for det højstemte, patosfyldte sprog, som jeg er interesseret i at undersøge«. Det er fryden, skønheden, sentimentaliteten, hele den poetiske patos, som Andreas Pedersen er optaget af. Udforskningen af fryden og det skønne skal dog ikke alene forstås som en lethed og en lykke.

Men som anmelderen pointerer, så betyder denne skønhedens eufori ikke, at alt er eksalteret og let.

DET BETYDER så ikke, at det hele er eksalteret og let. Der er også modstand i den fremelskede og henførte idiosynkrasi, som Andreas Pedersen arbejder med, og som f. eks. kommer lidt trægt til udtryk i en arkaiseret vending som »Det er blevet sødme og skal atter vækkastes«. Det er vel at mærke også til at strande i, men for det meste er virkningen nærmere den lette form for fremmedgørelse, som får den enkelte sætning til at træde frem helt frisk.

Læs interviewet her.