"Det har været vigtigt at give stemme til et folk i vores europæiske fællesskab, som lever under helt anderledes og fattigere vilkår end vores" - Interview med Dorte Schou

Den 30. maj udkommer Det her er Balkan af Dorte Schou, hendes debut i den skønlitterære genre. Bogen foregår i Østeuropa, med afstikkere til Sibirien og de østeuropæiske sæsonarbejderes liv i Grækenland. Historien udspiller sig under kommunismen, og efter systemets fald, hvor drømmen om frihed og demokrati overtages af et korrupt mafiastyre. Romanen bygger på en virkelig historie. Vi har stillet Dorte Schou en række spørgsmål om arbejdet med hendes bog. Læs med her. 

Hvad kan læseren se frem til i Det her er Balkan?

Romanen er en blanding af ramasjang og en rørende alvor. Det har været vigtigt for mig at få skrevet sanseligheden og den fornemmelse for skæbne, Balkan er fuld af, ind i fortællingen. Det har også været vigtigt at give stemme til et folk i vores europæiske fællesskab, som lever under helt anderledes og fattigere vilkår end vores.

Hvordan har det været at skrive romanen?

Det har været en lang rejse, som begyndte med en fysisk rejse til Bulgarien. Det var et ret vanvittigt projekt at ville skrive en bog fra et land, hvor jeg aldrig tidligere havde været, slet ikke i 80’erne under kommunismen. Men på min søsters restaurant i Grækenland arbejdede en bulgarsk kvinde, og jeg havde gennem min søster efterhånden hørt så mange fantastiske historier fra hendes liv, at jeg til sidst spurgte, om jeg måtte bruge dem som udgangspunkt for en roman. Og derfor måtte jeg begynde med at rejse ned og suge så mange detaljer som muligt til mig, og tage noter om alt, hvad hun kunne fortælle mig. Derefter skrev jeg de stærkeste scener og opfandt flere karakterer og begivenheder, for at kunne skabe hele historiens komplekse net af drømme, svigt, kærlighed, politik og økonomi.

Hvorfor begyndte du at skrive, og hvordan har du udviklet dig som forfatter?

Jeg har tidligere lavet performance teater, men da jeg blev mor, måtte jeg finde på noget, så jeg kunne forsørge mine børn. Jeg læste til sygeplejerske, da jeg var i 30’erne, og det var fint. Men behovet for at udtrykke mig kunstnerisk gik ikke væk. Jeg var så heldig at blive bedt om at skrive sangtekster til Zentropas film om Prop og Berta, og derfra udviklede en lang række sangtekster for børn sig. Da jeg hørte om Forfatterskolen for Børnelitteratur, vidste jeg, at jeg også gerne ville skrive længere tekster. Siden skolen har jeg fortsat min undersøgelse af, hvad det vil sige for mig at skrive en god tekst. Jeg er ret nørdet i min måde at arbejde på, så det giver mening for mig at blive ved med at prøve. Igen og igen.

Hvad er din skriverutine? Hvor skriver du henne, og skriver du hver dag?

Jeg fik tidligt kapret et arbejdsrum i vores hus, så jeg kunne lukke døren og kalde min skrivning for arbejde. Mit lønarbejde har altid været deltids, og ligget om aftenen, så ja, jeg skriver stort set hver dag. Med mindre verden er ved at vælte om ørerne på mig – og det er den somme tider. Og så er der de perioder, hvor jeg har brug for at suge til mig i stedet for at udtrykke, så gør jeg det. Jeg er ret god til at stirre ud i luften.

Hvad læser du for tiden?

Nabokovs Bleg ild. Vi har planlagt at læse den i min skrivegruppe fra Forfatterskolen for Børnelitteratur, det er godt nogle gange at snakke om andre tekster end hinandens.

Hvad arbejder du på nu?

Noget helt andet end Det her er Balkan. Det nye projekt er mere lyrisk i sin form, og samler en række erfaringer fra livet, og især døden, i komprimerede erindringsstykker og sansninger med et sært hyperfokus på detaljen.