"Jeg har en lille, vred pige inde i mig, som ikke vil dø"

Den 5. april udkommer Johanne Bille med sin anden roman. Elastik er en roman om at være kvinde, om at være utilpas i sin kvindekrop, i parforholdet og i samfundet. En roman om drømme og begær, grænser og gråzoner. Johanne Bille fortæller her om hvordan bogen blev til, om vrede pigestemmer, venindeskab og forskellige former for kærlighed.

Fotos: Mads Holm

”Jeg var egentlig i gang med at skrive en dystopisk roman om et selvforsynende landbrugskollektiv, da jeg skrev de første tekster til Elastik. Den dystopiske roman var begyndt at tage form, men pludselig begyndte en af kvinderne i romanen at ændre karakter – der voksede lange monologer frem, hvor hun rasede over sit køn, og disse tekststykker passede slet ikke ind i projektet. Det irriterede mig, og jeg klippede tekststykkerne ud af romanen og rykkede dem over i et nyt word-dokument, som jeg kaldte ”rod”. Dokumentet med rod voksede og voksede, og mit oprindelige romanprojekt kom ingen vegne. Hver gang jeg forsøgte at skrive videre på den dystopiske roman, blokerede den vrede kvinde for det.”

 ”Sagt på en anden måde: Jeg har en lille, vred pige inde i mig, som ikke vil dø. Det føltes som en enorm befrielse endelig at lade hende tale. Jeg gav hende et navn (Alice) og en krop. Efter det var der ingen vej tilbage – fra da af bestemte hun, hvad der skulle ske. Når jeg læser teksterne nu, elsker og hader jeg Alice på én gang. Hun er jo alt det, man er opdraget til ikke at være. Hun er ucharmerende, hyklerisk, ynkelig. Alkoholiseret og egoistisk. Den type kvindestemme var der for mig en frihed i at skrive frem. Samtidig er der en usikkerhed forbundet med det, for min første reaktion var at tysse på hende. Sådan kan jeg stadig have det: Hold nu kæft, vær nu sød, ordentlig og rolig. På den måde er Elastik også en sårbar bog, en slags blotlæggelse.

Omvendt tror jeg ikke, jeg er den eneste, der har en lille, vred pige indeni. Jeg tror, det er noget, mange kan nikke genkendende til. Oplevelsen af at være til i en verden, der stadig er defineret af meget faste rammer, for eksempelvis køn og seksualitet, kan gøre én til et barn igen – man opgiver at argumentere og får i stedet lyst til at trampe i gulvet, græde og råbe af alt og alle. Det er barnligt, ja, men samtidig vigtigt.”

”For mig at se er Elastik en roman om kærlighed, først og fremmest. Vi taler ofte om kærlighed som noget afgrænset og som værende mellem to mennesker. Sådan er det ikke i Elastik. Her er kærlighed filtret sammen med en masse andet: magt, begær og idealisme blandt andet. Og det gør, at handlingen i Elastik faktisk er noget rod. Der er ikke tale om en kærlighedshistorie med en start og en slutning, heller ikke om en kærlighedshistorie mellem to mennesker. Alice, romanens jeg-fortæller, er kæreste med Simon og forelsket i Mathilde. Jeg siger ikke ”men forelsket i Mathilde”, og det er en central pointe i bogen, synes jeg. At kærlighed godt kan være rettet mod forskellige mennesker på en gang.

Mens jeg skrev Elastik var jeg optaget af kærlighed uden modtager. Alice er forelsket i Mathilde, men hun erklærer hende aldrig sin kærlighed. At en kærlighedsrelation forbliver en fantasi, betyder jo ikke nødvendigvis, at den ikke er vigtig. For Alice er forelskelsen i Mathilde skelsættende. Hun opsluges af den og forsvinder ind i den, og det får store konsekvenser for hende. Hendes besættelse af Mathilde bliver nærmest en slags selvskade. Hun bryder sine grænser igen og igen og bryder samtidig også andres grænser. Både fysisk og psykisk vold fylder meget i Elastik, men der er ingen skyldig og intet offer. Dét stiller nok også store krav til læseren: Hvordan læser man en bog, der kun foregår i gråzonen?”  

”Jeg har det svært ved begrebet veninde, fordi det er indlejret i det ord, at der er tale om et venskab med en kvinde. Hvorfor skal ens køn bestemme, hvad ens relation til et andet menneske er? Når man er veninder med nogen, siger man samtidig også, at denne persons køn betyder noget for relationen. Det er et udgangspunkt, jeg har svært ved at forlige mig med. Refleksionen og frustrationen over venindebegrebet tog jeg med ind i Elastik – jeg sætter i Elastik venindeskabet på spidsen og forsøger at bokse til de rammer, som idéen om venindeskab sætter for relationer mellem kvinder.

Derfor spørger Alice blandt andet et sted i romanen: Er Mathilde min veninde, når jeg er forelsket i hende? Det spørgsmål er for mig centralt i forhold til veninde-begrebets gyldighed. Og samtidig åbner det for en endnu større diskussion af, hvordan idéen om det binære køn stadig har enorm stor betydning for den måde, vi omgås med hinanden på.”

Johanne Billes roman Elastik udkommer 5. april og kan forudbestilles her!

Elastik er månedens bog i Gladiator Abonnement. Tilmeld dig nu og få hendes debutroman fra 2015, Tænk nu hvis, med gratis.