"Jeg er mindre bange for døden nu, end jeg var før" - DR interview med Emilie Parsbæk Skibdal

Kasper Madsbøll Kristensen fra DR har interviewet Emilie Parsbæk Skibdal om hendes debutroman 'Smitte gennem hud og luftveje'. Læs et uddrag af interviewet her:

Foto: Lærke Posselt

"Forfatter Emilie Parsbæk Skibdal har brugt sine egne oplevelser som afsæt for sin debutroman.

Det klør. Du kradser. Det begynder at bløde. Såret vil ikke hele.

Hvis du har haft modermærkekræft, kan du måske nikke genkendende til ovenstående beskrivelse af, hvordan sygdommen kan føles.

Den kan ramme både unge og ældre, mænd og kvinder, og hvert år bliver der konstateret over 2.000 nye tilfælde af kræftformen i Danmark.

Én af dem, der har prøvet at få fjernet et med kræft i, er 28-årige Emilie Parsbæk Skibdal.

- Jeg oplevede selv for nogle år tilbage at få fjernet et , der viste sig at være kræft i. Der var en periode, efter jeg fik det konstateret, hvor jeg skulle vente på at finde ud af, hvor alvorligt det var, fortæller Emilie Parsbæk Skibdal, der er uddannet historiker med speciale i sygdoms- og sansehistorie fra Københavns Universitet.

- Det viste sig heldigvis ikke at være særlig alvorligt, men derefter fulgte en lang periode, hvor jeg så alting igennem en prisme af grundlæggende, eksistentiel angst, og hvor jeg skulle finde ud af en helt ny måde at være til på.


'Vi tror alle, vi skal blive 100 år gamle'

Den angst er nu blevet til romanen 'Smitte gennem hud og luftveje'. Emilie Parsbæk Skibdal valgte nemlig at bruge den chokerende oplevelse som afsæt for sin skønlitterære debut.

Emilie Parsbæk Skibdal er født i 1991 og opvokset på Københavns Vestegn.

Uddannet historiker med speciale i sygdoms- og sansehistorie fra Københavns Universitet i 2017.

Debuterer med romanen 'Smitte gennem hud og luftveje', der udkom tidligere på måneden på forlaget Gladiator.

Og selv om romanen ikke er direkte selvbiografisk, så er der alligevel en del fællestræk mellem bogens jeg og virkelighedens Emilie.

Modermærkekræften går igen. Ligeså gør angsten og det nære forhold til øen Femø."

 

Læs hele interviewet på DR's hjemmeside.