0

"Hun så Europas selvdestruktion i slowmotion", ATLAS bogtillæg om Karin Michaëlis og Krigens ofre

"Karin Michaëlis beskrev nøgternt og ufiltreret Første Verdenskrig, men modtog hverken samtidens eller eftertidens anerkendelse. Det laver Forlaget Gladiator om på ved at genudgive hendes reportager i bogform(Krigens ofre, red.)." Sådan skriver Waleed Safi i ATLAS bogtillæg. Safi beskriver hvordan han selv har set krig som korrespondent i Irak, og at han derfor ved, at den bedste krigsreportage ikke er skrevet af de mest frygtløse journalister, men derimod de mest empatiske, følsomme eller eftertænksomme journalister. Derefter skriver Safi således:

"Læser man Karin Michaëlis krigsreportager, er det helt tydeligt, at hun besad netop de egenskaber. I en reportage fra en fangelejr er Michaëlis tydeligvis i konflikt med sig selv, når hun beskriver sin frygt for at såre fangerne, mens hun betragter dem i deres miserable tilstand [...] Senere rapporterer Michaëlis fra en flygtningelejr. Her beskriver hun, hvordan de forskellige religiøse grupperinger opbygger deres egne bedesteder i lejren. Da hun skal til at træde ind i en lille spartansk moske - muligvis bygget for muslimske flygtninge fra Balkan - er hendes respekt og forståelse for de troende tydelig."

"Karin Michaëlis var vidne til Europas intellektuelle storhedstid, skyttegravene, imperiernes kollaps, barbarismen og den brutale udsletning af seks millioner jøder. I Danmark blev hun mobbet som barn, og som voksen fik hun aldrig den anerkendelse, hun fortjente. Alligevel formåede hun efter alle vidnesbyrd at bevare en tro på menneskeheden indtil det sidste. Det er ikke bare et optimistisk testamente, der bør inspirere os i disse tider, men også et ideal, som fortjener respekt."

"Hun(Karin Michaëlis, red.) så Europas selvdestruktion i slowmotion, da hun vandrede blandt ruiner, lig, sygdomme, udhungrede fanger, flygtninge og soldater fra Budapest til Sarajevo"

 

Læs hele artiklen i ATLAS bogtillæg.

 

 


Ældre indlæg Nyere indlæg