I morgen udkommer Texas Longhorn, no. 06

NYT TEXAS LONGHORN!

Den totalitære ideologis sejt er nået, når dens logik har implementeret og forgrenet sig til embedsmændenes og borgernes tankegang. Når embedsmændene uden at blinke kan tænke likviderings-effektiviseringer som et succeskriterie. Når almindelige borgere kan blive ansat som fangevogtere og drabsmænd i koncentrationslejre. Når det bliver den almindelige opfattelse, at en given gruppe mennesker er undermennesker, som ikke har ret til at leve. Men forudsætningerne for, at denne logik udvikles, er, at borgerne er uoplyste og passive i det politiske. Den tysk-jødiske politolog og filosof Hannah Arendt (1906-1975) betegner denne borger som et massemenneske. Det egennyttige menneske, der går op i personlig ve og vel og som er ligeglad med samfundets tilstand – og sine medmenneskers skæbne.

I 1961 fulgte Hannah Arendt retssagen mod tidligere SS-officer Adolf Eichmann i Jerusalem. Hendes betragtninger blev til bogen Eichmann i Jerusalem – En rapport om ondskabens banalitet. Eichmanns arbejde under 2. verdenskrig bestod i at organisere deporteringer af jøder og andre ’skadelige’ befolkningsgrupper til koncentrationslejre. Hans organisatoriske arbejde skulle hjælpe med at fuldende nazisternes endelige løsning. En skrivebordsmorder.

Under retssagen forsvarede Eichmann sig med henvisning til Kants kategoriske imperativ. Imperativet lyder: Handl således, at grundlaget for din beslutning altid tillige kan gælde som princip for en almengyldig lovgivning. Eichmann mente, at han skulle gøre, hvad staten pålagde ham. Arbejdets moralske karakter var ikke noget, som han skulle forholde sig til. Ej heller var det for Eichmann relevant, at det var en forbryderisk stat, der afgav amoralske ondskabsfulde ordre. Den moralske refleksion og den politiske stillingtagen var totalt fraværende. Eichmann påstod, at hans intentioner hverken var gode eller onde, men at han blot adlød ordre. Den personlige konsekvens ved ikke at adlyde ordre gav større bekymring end orderens konsekvenser for ofrene.

Arendt anerkender imidlertid også den radikale ondskab, at nazismen i sig selv var ond. Det kræver en oplyst og politisk aktiv befolkning at stå imod den populisme og propaganda, som totalitarismen slår sig op på. Det kræver borgere, som er villige til at handle og forsvare demokratiet og alle menneskers rettigheder.

I TEXAS LONGHORN no. 6 sætter vi fokus på ondskabens forskellige sider. Den sjælelig, politiske og strukturelle ondskab. Gennem tekster, tegninger og billeder vil vi åbne for den verden, som vi så ofte prøver at se bort. Ondskaben er ikke kun totalitarismen og dens konsekvenser, ondskaben er allestedsnærværende.

Bladet er at finde i alle Arnold Busck-butikker og på 60 biblioteker, højskoler, gymnasier m.m. landet over.

Venlig hilsen,

Texas Longhorn, Forlaget Gladiator
www.forlagetgladiator.dk/texaslonghorn
tlh@forlagetgladiator.dk