Helena Thau: "I begyndelsen kunne personerne i bogen ingenting, og de havde ingen navne."
I torsdags udkom Helena Thaus debutroman ADRIEN. En roman om at rejse gennem Europa, om livet på vejene og i naturen. Og om Adrien - den sælsomme, dragende rejsefælde, der forlader romanens hovedperson Elena igen og igen. Helena Thau fortæller her om romanen og dens tilblivelse. Og Mads Holm har fotograferet.
”Jeg har brugt lige så lang tid på ikke at skrive bogen som på at skrive den. Jeg har først skrevet udenom i to år. Skrevet portrætter og noveller og fortællinger, at skrive denne banale kærlighedshistorie var det sidste jeg ville. Jeg kastede skriften op og kunne ikke forstå hvad det var når jeg læste det. I begyndelsen kunne personerne i bogen ingenting, og de havde ingen navne. De kunne ikke tale sammen, de kunne ikke spise, de kunne ikke omgås andre end hinanden. Jo længere ind i processen jeg kom, des friere blev personerne. Jeg accepterede værket. De smertefulde minder krystalliseres i skriften, og nu er de ikke længere mine. Værket er som et barn man sætter i verden, og som pludselig får eget liv – bliver sit eget væsen, og man har ikke længere adgang til det. Det er forfærdeligt ensomt, men også befriende.
”Jeg kan huske, at det jeg var allermest bange for ved at skilles fra Adrien, og i særdeleshed ved at stoppe med at rejse, var at alt det vi havde levet sammen ville blive banalt i mindet. Hvordan kan man forklare hvad der er så specielt ved at kigge på én man er sindssygt forelsket i sidde og ryge en cigaret? Det Hans Otto lærte mig [på Gladiators etårsskole red.] var at stole på sproget og ikke at være bange for det banale. En sætning som ”Vi sidder i solen og spiser morgenmad,” kan både være meget banal og meget smuk. Jeg tror på at skriften vil mig det godt, og jeg er ikke bange for at miste noget. Hvis man går ind i et minde og lever det igennem ved hjælp af skriften, så forædler man mindet. Det er ikke længere det samme, skriften kan aldrig blive 1:1 med virkeligheden. Skriften er som et fotografi: et udsnit af en tid, udvalgt af den der ser, sammensat og komponeret i et værk, fiktionen bliver en ny virkelighed, og er ikke længere afhængig af minderne, eller af forfatteren.”
"I skriveprocessen har jeg været inspireret af flere værker, hvorfra jeg har lånt stemme, stil, komposition, organiseringsstrategi. Jeg har været meget lykkelig hver gang jeg har fået en ny stemme eller et nyt billede. F.eks. dengang jeg læste Vejene af Jack Kerouac, og pludselig kunne skrive med en ivrig og sjov stemme, der kunne fortælle historien om Patrick og gøglerlivet, de mange møder og tilfældigheder, al det kaos, den entusiasme og energi, kunne ”Kerouac”-stemmen rumme. Det var noget, som min tidligere melankolske-forelskede-stemme ikke kunne rumme. Det har været vigtigt for mig at åbne op for nye stemmer. Hvis man er fascistisk i sin stemmeføring, så risikerer man at miste dele af værket som ellers kunne være udfoldet.”
Jeg har været meget tålmodig. Jeg tror det er vigtigt at være tålmodig med sig selv og med det som skal komme. Skriften kommer eller kommer ikke, det er forskelligt, man må give plads til den og samtidig ikke forvente sig for meget af den. Og man skal være tålmodig med idéerne. Idéerne om hvad man skal skrive og hvordan det skal forme sig, de kommer væltende i tide og utide, og visse af dem kan man bruge, men man skal ikke være bange for at smide dem væk igen når man er færdig med dem. Værket er dynamisk og skal have plads og tid til at udfolde sig. Sproget er det der kommer først, sproget er materialet som man har at rykke rundt med, og derfra må idéerne komme. Værket er ikke en idé-skabelon som man fylder ud med sprog. Det er helt omvendt af hvad man lærer i skolen. Det handler meget om at lytte og vente og give plads, og ikke dømme det der kommer, og ikke være bange for at tage noget nyt ind, lade nye stemmer fylde en op, lade det stritte i mange retninger, ikke være bange for at slette halvtreds sider, eller kaste alle idéer over bord, lade det hele været åbent og nøgent og banalt og forsøge at kredse og kredse og kredse sig ind - til man ikke kan komme længere.
Helena Thaus debutroman udkom 22. februar og kan bestilles her! Hun rejser Danmark rundt - fra København til Aalborg - for at fortælle om og læse op af ADRIEN. Se datoer og steder her.
ADRIEN er månedens bog i Gladiator Abonnement. Tilmeld dig nu og vi sender dig Helena Thaus smukke debut og to gratis sandalseriebøger.
