"Mit forhold til at skrive er enten-eller-agtigt" - Interview med Nikolaj Tange Lange
Nikolaj Tange Lange udkommer med sin tredje roman, Tættere på Jorden end jorden, på Forlaget Gladiator den 26. november. Forudbestil bogen her.
Denne gang er vi langt fra den berlinske subkultur, der prægede hans to første bøger (Livet er en fest og så dør man / Antityskland), men i det danske, i en unavngivet provins ved kysten i 80’erne og de tidlige 90’ere, hvor der udfolder sig en ungdom fuld af sære og forbudte lege, og hvor vores hovedperson, Ebbe, må lære at klare sig i et socialt spil, der er både fremmed og fjendtligt. Læs et interview med Nikolaj Tange Lange herunder - og lidt om bogen nederst.
Hvad kan læseren se frem til i Tættere på Jorden end jorden?
NTL: Historien handler om Ebbe. Han er en temmelig følsom dreng der bor på en gård alene sammen med en mor der har lært ham at være bange for alt omkring sig. Da Otto flytter ind på gården overfor, får han endelig en jævnaldrende ven, men Otto begynder også at udfordre ham med nogle sære forbudte lege, der får Nils Malmros' rangerlokomotiv til at virke helt uskyldigt. Da skolen starter, vil Otto ikke længere kendes ved Ebbe, og Ebbe må lære at finde rundt i et socialt spil der er helt fremmed for ham. På et højere plan handler det om at opdage sine følelser og sin krop i samspil med en verden, man har svært at passe ind i.
Hvordan har det været at skrive Tættere på Jorden end jorden?
NTL: Jeg har virkelig været helt nede og nørde med sprogets mindste dele, hvilket har været enormt fedt. Bogen består af 111 kapitler, ingen af dem længere end en side. Ud over at fortælle en historie, fungerer mange af dem også som små stykker kortprosa. Jeg gav også mig selv en række benspænd. For eksempel besluttede jeg at alle navneord skulle stå i bestemt form. Det er ikke nødvendigvis noget man bemærker undervejs, men jeg fornemmer alligevel at det er med til at skabe en helt særlig tone og et øget fokus i scenerne.
Hvorfor begyndte du at skrive, og hvordan har du udviklet dig som forfatter?
NTL: Som teenager skrev jeg en masse digte og noveller og troede egentlig at jeg havde besluttet at jeg skulle være forfatter. Men pludselig havde jeg ikke tålmodigheden længere, og jeg begyndte at lave musik og performance og alt muligt andet, der havde mere instant payoff. Der gik 10 år hvor jeg ikke skrev noget der var længere end en popsang, men på et tidspunkt begyndte jeg at savne fordybelsen. Først var jeg hunderæd for at gå i gang og opdage at jeg ikke kunne, men da jeg endelig satte mig ned og skrev, tog det mig tre måneder at skrive det der blev min første roman, Livet er en fest og så dør man.
Hvad er din skriverutine? Hvor skriver du henne, og skriver du hver dag?
NTL: Jeg sidder som regel ved spisebordet og skriver. Vores lejlighed ligger på stueetagen, så det er dejligt at sidde om sommeren med vinduerne åbne, mens folk går forbi. Nogle gange stopper de og vil sælge pot, køkkenknive eller stjålne mobiltelefoner. Mit forhold til at skrive er sådan lidt enten-eller-agtigt. Hvis jeg er arbejder på en roman, er jeg enormt fokuseret og kan sagtens skrive 8-10 timer om dagen, og så glemmer jeg helt, at jeg også skal spise, og når jeg så tager i fitnesscenteret bagefter, kommer jeg hele tiden i tanke om sætninger og sender til mig selv på min telefon, mens jeg træner. Hvis jeg ikke kan sætte mindst 20 timer af om ugen til at skrive, holder jeg hellere pause.
Hvad læser du for tiden?
NTL: Jeg har lige kastet Berlin, Alexanderplatz fra mig fordi jeg kedede mig fælt. I stedet har jeg kastet mig over Christopher Hitchens, i første omgang God is Not Great mens Mortality venter som den næste i bunken. Den fedeste læseoplevelse jeg har haft i år var nok A.W.W Bremont's Hey Boy, en enkelt hundrede sider lang sætning om sex, stoffer og selvdestruktion og om ikke gide lave sine lektier, kulsort og barokt morsom, men nok ikke for sarte sjæle.
Hvad arbejder du på nu?
NTL: Jeg arbejder blandt andet sammen med Tomas Lagermand Lundme, Mads Ananda Lodahl og Dennis Agerblad på en kollektiv novellesamling. Jeg har også et par projekter i skuffen, men ellers har jeg brugt et par skønne eftermiddage på at besøge folk der bor i husbåde, som research til en roman, jeg har tænkt mig at gå i gang med at skrive, så snart dagene bliver dystre og jeg igen har tid til at glemme alt andet.
Tættere på Jorden end jorden er Nikolaj Tange Langes tredje roman. Denne gang er vi langt fra den berlinske subkultur, der prægede hans to første udgivelser, men i det danske, i en unavngivet provins ved kysten, hvor kulisserne for handlingen blot beskrives som: Stranden, gården, landsbyen, tangen.
Her, i dette provinsielle alt, vokser romanens følsomme hovedperson Ebbe op, som enebarn af en enlig mor, imellem gårde, rugmarker og drivhuse. Det er også her han udforsker sig selv, i eget selskab, men især sammen med den jævnaldrende Otto fra nabogården, der udfordrer med sære og forbudte lege. Men da skolen starter, støder Otto Ebbe fra sig, og Ebbe må lære at klare sig i et socialt spil, der er både fremmed og fjendtligt.