0

"Jeg ville prøve at skrive om det politiske på en måde, der var nysgerrig og undersøgende frem for at komme med et bestemt budskab."

Foto: Sven Gutjahr 

Nikolaj Tange Langes anden roman Antityskland udkom den 17. oktober. Her kan du læse et interview med forfatteren om romanen, der skildrer og undersøger en konflikt der udspiller sig i Berlins venstreorienterede miljø, inspireret af en virkelig hændelse fra den gade, Tange Lange selv bor i.

Ligesom Tange Langes første roman Livet er en fest og så dør man har Antityskland sit udgangspunkt i Berlins undergrundsmiljøer. Tange Lange fortæller at ”Udgangspunktet – en jødisk, homoseksuel boghandler, der, efter at planlægge et foredrag om en fascistisk forfatter, bliver hængt ud som nazist af en gruppe venstreradikale – er lånt fra virkeligheden. Butikken lå i samme gade, som jeg bor i, og jeg kendte en af indehaverne. Karaktererne og dramaet er ren fiktion, men konflikten var en spændende indgang til at skrive om politisk ekstremisme fra forskellige vinkler.”

Netop de forskellige vinkler er noget af det interessante ved Antityskland. Konflikten udspiller sig over en uge, og bliver fortalt fra et nyt synspunkt for hver dag i ugen. ”Det var vigtigt for mig at være solidarisk med de holdninger jeg skrev om, og præsentere dem på deres egne præmisser. Ingen sidder med den store sandhed, men alle er værd at lytte til og lade sig udfordre af, ” siger Tange Lange

Titlen har Tange Lange taget fra et fænomen der er ret unikt for den tyske venstefløj: ”Antityskland referer konkret til den antityske bevægelse. Det er marginale men højrøstede grupperinger på den tyske venstrefløj, der, udover hadet til Tyskland, definerer sig gennem en noget nær ubetinget solidaritet med Israel. Men titlen har også en bredere betydning. Det handler om et Tyskland på vrangen, et modkulturelt og modpolitisk Tyskland, eller slet og ret; det Tyskland, der er imod,” siger Tange Lange og fortsætter: ”En af de mere ekstreme karakterer er Daniel, der netop repræsenterer den antityske bevægelse. Da jeg første gang hørte om den, gav det ingen mening for mig. Men ved at arbejde med bogen oplevede jeg, at de faktisk også har pointer, man kan blive klogere af at lytte til, selvom jeg på ingen måder kan tilslutte mig deres konklusioner.”

Tange Lange har også sympati for synspunkter og holdninger, der ikke nødvendigvis stemmer overens med sine egne. ”Jeg ville prøve at skrive om det politiske på en måde, der var nysgerrig og undersøgende frem for at komme med et bestemt budskab. Ligesom det personlige kan være politisk, kan det politiske jo være dybt personligt.”

Han har forsøgt at skrive en politisk roman, men med en god portion humor, der demonstrerer, hvor komisk det kan virke, når konflikter går over gevind. Selv kalder han den for en politisk sæbeopera. ”Det er en politisk roman i den forstand, at den handler om det politiske. Bogen blander personlige historier med tysk samtidshistorie og politisk territorieafpisning, og principper og ideologier kommer ud i nogle vilde catfights, hvor de flår hinanden i håret og prøver at vælte hinanden ned ad meget lange trapper. På den måde bliver det også ret komisk undervejs.”

Selvom romanen ikke har et entydigt budskab, har Nikolaj Tange Lange en klar idé om, hvad, han håber, læserne tager med sig efter at have læst Antityskland. ”Når jeg ser kommentarsporene på Facebook og nyhedsmediernes hjemmesider, kan jeg godt komme i tvivl om det produktive i at skabe debat. Flere af bogens emner som ytringsfrihed, nationalisme, privilegier og identitetspolitik bliver allerede diskuteret heftigt, men det handler mere om at kalde hinanden for idioter end om at lytte til, hvad andre har at sige. I Danmark er forholdet til ytringsfriheden jo nærmest helt ekstremistisk, mens der i Tyskland nok mere er en forståelse om, at hvis man vil bevare et frit samfund, er der visse grænser, der ikke skal overskrides. Til gengæld håber jeg, at bogen kan give en oplevelse af at lytte til argumenter, man er uenig i, men alligevel bliver klogere af, og måske det kan være med til at kvalificere den debat, der allerede foregår.”

Med de ord kan vi kun anbefale jer at læse bogen!


Ældre indlæg Nyere indlæg