Jyllands-Posten og Politiken i anledningen af Lea Marie Løppenthins fødselsdag
I anledningen af Lea Marie Løppenthins 30-års fødselsdag dedikerer både Jyllands-Posten og Politiken spalteplads til at omtale Løppenthins forfatterskab. I Politiken skriver Lise Garsdal under overskriften 'Digterens blærede vrid':
"Da Lea Marie Løppenthin debuterede med ' Nervernes adresse', mærkede man en sitren i luften, som var et nyudklækket insekt i færd med at folde sine lemmer og sætninger ud. Forfatterskolen havde fostret endnu en digter, men hvilken? »Mejerne peger med deres ben, før de sætter dem ned/mejerne er opkaldt efter leens bevægelse/de kan afstøde deres ben, hvis de er under angreb«, konstaterer det prøvende jeg i debutdigtene fra 2014. Et menneskevæsen, der med leagtige bevægelser »høster muskler« til sine arme i en »turkis svømmehal«. Lidt som en mejer altså."
"Åh, den banale kamp for at holde kroppen ung og adræt, tænker man. Men det kropslige arbejde hos Lea Marie Løppenthin er mere sofistikeret end som så, ikke blot mere indædt, men også langt sjovere end fitnesskroppens seje rutiner."
"Lethed er ikke det første ord, der melder sig, når man læser Løppenthins såkaldte roman ' Panser', ligeledes fra i fjor. Faktisk er den kropumulig, i hvert fald hvis man insisterer på at begribe den som en roman. Hvis man som Informations anmelder så Lea Marie Løppenthins debutdigtsamling som et »nervøst gennembrud«, kan man til gengæld mene, at hendes debutroman står som et genremæssigt sammenbrud. Men teksten blærer sig skiftevis som græsk tragedie, ungdomsroman og brev - med 117 stillejer undervejs."
I Jyllands-Posten skriver Christine Christiansen under overskriften 'Hun leger behændigt med sproget':
"I foråret 2017 fik forfatteren Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. I motivationen fra Legatudvalget for Litteratur lød det bl. a.: »Der er noget trodsigt, vildt og vildtvoksende over Lea Marie Løppenthins skrift. Det er en slags forsvarstale for at være den, man er. Med alle sine fejl. Det er alvorligt og samtidigt legende, fordi hun hele tiden insisterer på at blive ved med at skubbe og rykke tingene derud, hvor det hele må briste eller bære ().Sådan frigives en unik energi i Løppenthins universer.«"
Lea Marie Løppenthin har udgivet to bøger hos Forlaget Gladiator, først debuten 'Nervernes Adresse' og sidst romanen 'Panser'. Læs mere om forfatteren her.