”Kærlighed er krig, og krig er i den grad kærlighed” - Interview med Elvir Maleškić

Elvir Maleskic Interview Lycius

Elvir Maleškić debuterer med digtsamlingen I stød finder jeg læ her på forlaget den 1. april. I stød finder jeg læ er en brændende, syret og forreven fortælling om krig og kærlighed, der krydsklipper mellem krigen i Bosnien-Hercegovina og sex i Aarhus C. Vi har interviewet forfatteren om arbejdet med bogen:

Hvad kan læseren se frem til i din digtsamling?

En bog med flere bøger i.
Et værk, der går rundt om mange emner, bl.a. parforhold, sex og kærlighed, kærlighed efter skilsmisse, og det at være i krig og slippe ud af krig.

Samtidig er det et værk med en hovedfortælling, der handler om en mands eksplosive relation til en kvinde. Han underkaster sig kvinden, som han elsker og tager bagfra her, der og overalt. Hun begærer retur og tager ham, når hun vil. Relationen folder sig ud i Aarhus, i Sarajevo og på et handicaptoilet på et museum i Kolding. Relationen smelter sammen med scener fra krig i Bosnien i starten af 1990’erne.

Alt er pakket ind i kærlighedsdigte, der er rodfæstet i kroppen, og som stimulerer alle sanser. Digte, der også er undersøgende og leder efter et ståsted og en stemme, hovedpersonen kan finde ro og mening i.

Det er et værk, der på sin egen stille facon råber, at kærlighed er krig, og at krig i den grad er kærlighed.

 

Hvordan har det været at skrive din digtsamling?

Krævende, fordi mange digte har kaldt på flere runder af gennembearbejdning. Men en gang imellem ubesværet, fordi nogle af digtene er som dumpet ned fra himmelen og skrevet i ét hug.

Det har været vildt lærerigt at skrive, særligt den allersidste fase, hvor værket voksede i kompleksitet, og det handlede om at løfte firs-halvfems gode digte til et samlet værk, man synes, hænger sammen i form og indhold og tone.

Det er en personlig bog, selvom der er passager, hvor der er stor afstand til stoffet. De fleste digte smager af en genkendelig følelse eller to, så det har også været følelsesladet at skrive den her bog. Der er livsglæde og sorg og vrede og alt muligt. Er der en følelse i Aarhus, som jeg ikke har hevet i halen undervejs i skriveprocessen? Jeg tror det ikke.

 

Hvorfor begyndte du at skrive, og hvordan har du udviklet dig som forfatter?

Jeg begyndte at skrive som ung og har i mange år skrevet digte. Min udvikling har været præget af en flygtningehistorie, der gjorde, at jeg undervejs har skullet plante mig om, skifte kulturkontekst og sprog.

Jeg kom først i berøring med dansk som 15-årig, da jeg kom til Danmark som bosnisk flygtning i 1992. Jeg fortsatte med at skrive på bosnisk, mit modersmål. Det gav mening at gøre det indtil et tidspunkt, hvor jeg mærkede, at mit bosniske havde svært ved at udvikle sig, mit sprog fik ikke den daglige næring, det får, når man bor i et samfund, hvor sproget tales. 

Så jeg skiftede til dansk, og det har taget mig nogle år at finde mit eget udtryk på dansk.  

 

Hvad er din skriverutine? Hvor skriver du henne, og skriver du hver dag?

Jeg er i gang med en skriveproces, også når jeg ikke skriver. Jeg kan godt gå rundt og lade tanker, billeder og ord simre og på den måde gøre mig klar til at udkomme med nogle linjer, der kan sætte mig i gang. Jeg trives både i simrefaser og koncentrerede skrivefaser.

Idet jeg har et fuldtidsarbejde ved siden af mine digte, skriver jeg mest om aftenen, weekender og ferier. Jeg skriver mest hjemme i alle værelserne, i haven og i sommerhuset.

 

Hvad læser du for tiden?

Jeg har lige læst romanen ”Himmerige og Helvede” af Jón Kalman Stefánsson. Ellers læser jeg meget poesi. Af dansk poesi læser jeg for tiden Gustav Munch-Petersen og Theresa Salomonsen, men jeg læser også internationale digtere, lige nu Rilke og Neruda.

 

Hvad arbejder du på nu?

Jeg skriver digte ved at bruge magnetord på køleskabet. Det er meget begrænsende, fordi der kun er ca. 400-500 ord, men samtidig er det meget inspirerende, fordi man kan overskue alle ordene på én gang. Så snart jeg nærmer mig køleskabet, begynder min hjerne at søge forbindelser mellem ord. Det er en dieselmotor, der starter i hovedet, når jeg nærmer mig det køleskab. Gad vide, om jeg kan skrive en hel bog på den måde.

 

'I stød finder jeg læ' er udkommet nu her på forlaget og kan købes her. 

 



Ældre opslag Nyere opslag