Kunsten ikke at blive kvalt i myterne
I dagens udgave af Politiken bringer de et interview med Josefine Klougart. Interviewet omhandler Klougarts forfatterskab i forlængelse af udgivelsen af New Forest, der udkom i går den 24. november. Interviewet kommer vidt omkring, men handler særligt om død, kærlighed og familie.
"Og spørger man Josefine Klougart, er der faktisk kun to temaer, døden og kærligheden, det er værd at beskæftige sig med som forfatter.
»Allerede som barn var jeg optaget af døden, og jeg kan huske, at jeg som tiårig spekulerede meget på, hvorfor samfundet ikke falder sammen, når vi som individer lever med visheden om, at det hele skal tages fra os? Hvordan kunne folk stå op og tage på arbejde hver dag, som om intet var galt. Grundvilkårene var - og er - jo ganske horrible«.".
Dertil kommer spørgsmålet om, hvorfor Klougart skriver. Hun fortæller, at det er drivkraft som stammer fra, at hun selv har et behov for at læse en bog, som dem hun skriver. Eksisterer bogen ikke, så må hun selv skrive den.
"»Jeg har ikke noget klart billede af, hvad folk skal have ud af dem. Man skriver de bøger, man selv brændende behøver at læse selv. Det er i virkeligheden derfor, man skriver. Bogen er ikke skrevet, fordi jeg havde lyst til at blive dens forfatter, men når jeg læser den nu, kan jeg se, jeg havde brug for at blive dens læser. Alle tror, at det er lystfyldt at skrive, men for mig handler det om, at jeg har brug for at læse den bog, og hvis jeg ikke kan finde den på biblioteket, må jeg selv i gang og få beskidte hænder«".
New Forest er en robust roman på 700 sider. Om dette fortæller Klougart, at hun starter med et stort tekstkorpus, som hun finpudser og giver bogen vitalitet.
"Hvad er bogen så bygget op omkring? »Når jeg skriver, ser jeg det som et arkæologisk arbejde. Jeg skaber et stort tekstkorpus, og så starter jeg ellers med spaden«. Du har gravet 700 sider fri? »Ja, men mod slutningen bruger jeg en lille blød børste - som en arkæolog«. En stor del af de tilbageværende (mange) sider handler ifølge forfatteren om, hvor vigtigt det er, at vi som mennesker - uanset alder - ikke står stille.
Ikke stivner i myterne om, hvordan livet skal leves.
»Det er døden at stå stille. Se bare på parholdet i romanen. De går rundt som zombier i grænselandet mellem liv og død. Men litteraturen kan bevæge os, og på den måde bliver den en protest mod det grundlæggende forhold, at vi skal miste og dø.".
Læs hele interviewet i dagens udgave af Politiken. Køb bogen på hjemmesiden