0

Simon Glinvad i romanen Medskyldig: "Hvornår er du fri, hvornår kender du virkelig dig selv?"

 Tekst: Mads Haahr, Foto: Mads Holm

Igennem 10 år havde Simon Glinvad forsøgt at bane sig en levevej som forfatter, og skønt dette forsøg afkastede fire romaner og en novellesamling, følte han til stadighed en afmagt og en frustration omkring sit litterære arbejde. Han savnede at skrive en ny slags litteratur, forklarer forfatteren:

”Medskyldig har været et forsøg på at finde en ny form for ærlighed, som ikke har været mulig i de mere klassiske noveller og romaner, som jeg tidligere har skrevet.  Den ærlighed har jeg kun kunnet finde ved at kigge på mit eget liv. Og derfor har jeg i bogen forsøgt at skrive noget frem, der er så genkendeligt og almenmenneskeligt som muligt. Den handler om et jeg, som ikke er særlig stærk, men som tværtimod er en mand på næsten fyrre år, der bliver syg igen og igen, ikke kommer nogen vegne og ikke kan forklare noget som helst.”

Medskyldig er altså dels blevet en bog om alle de skrupler og banaliteter, det private liv kan bestå i for en gennemsnitlig dansk mand; fra nabokontroverser over børneopdragelse til urinvejsproblemer, men også om den smertelige omverden, præget af fattigdom, flygtningekrise og smykkelove, som samtidig kredser rundt om og hele tiden indrammer selvsamme gennemsnitlige liv:

”Det er en bog, der på alle områder bevæger sig mod smerten. Altså, både den private smerte, hvor alt det jeget havde forhåbninger om, går i stykker - han skylder flere og flere penge væk, han kan ikke skrive, han føler sig som en fiasko - men også en mere overordnet smerte, en national og samfundsmæssig smerte, som skyldes de barske tider, jeget lever under, en omverden og et Europa, som er under stærkt pres.”

Medskyldig er derfor på mange måder en samtidsbeskrivelse, et øjebliksbillede af den gennemsnitlige dansker og omstændighederne, hvori han er situeret, men samtidig skildrer bogen også dennes forhistorie, og giver på sin vis læseren et lille stykke danmarkshistorie i form af de karakterer og tilbageblik, som træder frem på siderne: Velfærdsstaten repræsenteret ved farfaren, som var politimand, og det teknologiske spring ved faren, som direktør for IBM og endeligt agrarsamfundet repræsenteret ved morfaren og mormoren.

Netop mormoren Asta og dennes husholdningsdagbog, som indgår løbende i bogen og er en række mere eller mindre detaljerede optegnelser over, hvordan hverdagen udartede sig for hende og ægtemanden i perioden mellem 1966 til 2002, deler mange fællestræk med Glinvads egen roman. Foruden at skildre hverdagens simple omstændigheder såsom stueindretningen, de ægteskabelige småskærmydsler og ikke mindst bagværket, så forholder Astas husholdningsdagbog sig nemlig også til det omkringliggende samfund, og til hvordan dette udvikler sig igennem årene for hendes beretninger:

”De smørbirkes var afgørende. Og selvom vi i dag kan forundres over, hvordan Asta har berettet om Heiberg-lamper og grønlangkål og smørbirkes, så har det jo haft en værdi for hende. Det handler om at finde en dybde og en styrke i det banale, tage sig tid til at tage det alvorligt og behandle det i litteraturen, og hvis så beskrivelserne af stederne er så præcise, at man kan få en fornemmelse af tiden og tidens ånd, en forståelse af tidens sprog og mentalitet, måden at tale om hinanden på, så bliver det forhåbentlig interessant at læse.”

I bogen spørges der retorisk - ”Hvornår er du fri, hvornår kender du virkelig dig selv? Sker det, når du gennembryder en mur i sindet, som kun du selv kender til, eller er det, når du giver slip og virkelig lader et andet menneske se dig?” - og uden at snakke om en decideret lykkelig slutning, kan man godt snakke om, at jeget igennem bogen bevæger sig nærmere en form for erkendelse vedrørende dette spørgsmål:

”Der ligger jo en selvforglemmelse i bogens sidste linjer. Og samtidig er min private læsning måske også, at følelserne står allerstærkest frem, når det her jeg er svagest. I de sekvenser træder der et meget stærkt følelsesliv frem mellem menneskene i bogen. For udenom al smerten, er det jo også en bog om kærlighed, et jeg der er ved at gå til i kærlighed, en mand som hele tiden føler en dobbeltkærlighed, både til sig selv og til de mennesker, der omgiver ham, og min læsning er så igen, at for at kunne elske så meget, må man i en vis forstand knuse sig selv, og derfor er det også et jeg, der går i opløsning.”

Om bogens titel 'Medskyldig' fortæller Glinvad:

”Skylden er til stede på mange niveauer. Fra skylden over den nagende, private gæld, til skylden over ikke at være til stede, til ikke at være en perfekt far, alle de øjeblikke af skam, hvor man pludselig ser det menneske, man tror, man kender bedst, og så ser noget helt andet, og så også den mere abstrakte, metafysiske skyld over, hvad der sker rundt omkring i verden: Skylden over at manden i flyet i passagersædet ved siden af ikke har samme muligheder. Men selve ordet medskyld er jo egentlig også bare en undskyldning, en slags ansvarsfralæggelse. For er man medskyldig, så er det også de andres skyld. Og så ender det jo egentlig som en hyklerisk skyld. Så på den måde er det også en roman om hykleri.”

Medskyldig udkommer d. 5. oktober, og du kan allerede nu forudbestille den i vores webshop:


Ældre indlæg Nyere indlæg