Politiken har interviewet Jacob Skyggebjerg!
Sebastian Wittrock har interviewet Jacob Skyggebjerg til Politiken, Skyggebjerg fortæller blandt andet om forløbet bag hans nyeste roman 'Hjælp' - du kan læse uddrag fra interviewet her!
"Den danske forfatter skriver i sin nye roman ’Hjælp’ om sine egne erfaringer med psykiatrien. Og det er ikke kønt. Men det er et forsvar, ikke et angreb, siger han selv."
"Vil du ikke beskrive forløbet i bogen?"
»Bogen handler om de fem år, hvor jeg havde en behandlingsdom for noget, man almindeligvis ville betegne som en bagatelsag. Jeg var kommet op at skændes med nogle dørmænd, politiet kom og anholdt mig og påstod efterfølgende, at jeg havde nikket dem en skalle. Det havde jeg ikke«.
"Hvorfor skal læseren tro din beretning frem for det, der står i journalen?"
»Jamen hvorfor skulle jeg tale usandt? Jeg har ikke nogen agenda. Jeg får ikke noget ud af det her«.
»I bogen er der et citat af Amalie Skram, som et sted skriver: »Man må jo tro på lægerne, ikke sandt, fru Kant? Dannede mennesker er opdraget til det«. Og det er jo sådan, det er. Vi er opdraget til at betvivle det, der står i bogen. Men jeg har haft en klar intention om at skrive sandheden«.
"Hvad håber du at opnå med bogen?"
Læs hele interviewet her.»Jeg håber, at folk, der arbejder i psykiatrien, vil læse bogen. Det er en mulighed for dem for at se sig selv og det system, de er en del af«.
»Det er vigtigt at sige, at det slet ikke er noget angreb på de mennesker, for de passer jo bare deres arbejde. Mennesker er opdraget til at passe deres arbejde. Det er selve den måde, systemet er indrettet på, der er problemet«.