0

Susan Simonsen på forsiden af Politiken!

"Susan Simonsen drømte om at arbejde med politik, men opgav efter at have set Christiansborg indefra. I en ny bog fortæller hun om sine personlige oplevelser med det, hun kalder »politisk sabotage« og »sexisme« i toppolitik."

Sådan lyder underoverskriften på forsideartiklen af Politikens kultursektion i dag. Artiklen er et interview af Susan Simonsen i forbindelse med udgivelsen af hendes bog "Det underdanige og det magtfulde". En bog, som Berlingske i deres politiske morgenpost i dag spår "... utvivlsomt kommer til at skabe bølgeskvulp i den politiske andedam i den kommende tid."

Politikens interview i dag kan meget vel ses som det første store skvulp.

Uddrag fra artiklen:

"Hverdagen i partiet viste sig ifølge Simonsen at stemme overens med det billede, Støjberg havde tegnet. Det handlede om at sabotere den uerfarne regerings muligheder. Praktikanterne skrev debatindlæg »for at presse ministerierne«. Og de åbne samråd blev brugt som et redskab, der kunne få ministre til at svede. (...)

Hun mener, at demokratiet er i krise, og at befolkningen har mistet troen på det etablerede politiske system.

»Og det kan jeg godt forstå - det har jeg også. Det er et udtryk for den arbejdskultur, der er i politik«. Som ansat i et parti er man ikke bare kolleger. Man er en familie i krig. Og som enhver anden truet familie står man sammen, skulder ved skulder, beskriver Susan Simonsen i den politiske pamflet. (...)

Susan Simonsen oplevede også en anden side af toppolitik. Hun forklarer, hvordan der hersker en mandsdomineret kultur, som det kan være svært som ung kvinde at håndtere. Hun fortæller om oplevelser, som hun kalder for et udtryk for »sexisme« i dansk toppolitik. »Som ung kvinde (på Christiansborg, red.) bliver man seksualiseret, man bliver flirtet med, og ens tøj bliver kommenteret. Det var en nedværdigelse. Man skulle være et sexobjekt«, siger hun. (...)

Hvorfor har du valgt at nævne folk med navne i bogen?

»Det er et litterært valg. Jeg har tænkt meget over det, og jeg haft moralske skrupler over det«, siger hun. »Hvis jeg havde dækket med fiktive navne, havde det virket fiktionaliseret, og så kommer det hurtigt til at handle om, hvem der er hvem. Jeg har haft lyst til at skabe noget, som var helt klart. For at kritikken kunne blive taget direkte imod«."

Læs resten af artiklen her

Eller mere om selve bogen her


Ældre indlæg Nyere indlæg