"Et hovedværk i grønlandsk litteratur": ♥♥♥♥♥ til Hans Lynges DEN USYNLIGES VILJE!

                                                                                                             Foto: Jacob Maarbjerg/Politiken 

 "En lille roman med et stort perspektiv; en kompliceret psykologi i et enkelt sprog": Politikens Thomas Bredsdorff har anmeldt Hans Lynges Den usynliges vilje og giver fem flotte hjerter. Du kan læse et uddrag af anmeldelsen her: 

En ung mands far bliver myrdet, dræbt af morens nye mand. Nu vil han have hævn- det lyder umiddelbart bekendt, og det er det også, bemærker Bredsdorff. Det er nemlig prinsen af Danmark, Hamlet.

"Men det er ikke fra Shakespeare, Hans Lynge (1906-1988) har intrigen i sin lille mesterroman ’Den usynliges vilje’. Det er fra Knud Rasmussen, der på sin store slæderejse til Stillehavet mødte en familie med usædvanlig harmoni mellem far, mor og to sønner."

"Senere hørte den store polarforsker, at ’faren’ havde erobret sin plads ved at myrde børnenes biologiske far. Og spekulerede over den tragedie, der måtte vente forude."

"Det er den tragedie, Hans Lynge har skrevet – i et dæmpet tonefald og med en forbløffende udgang."

For Bredsdorff er især sproget en nydelse. Som eksempel nævner han Lynges karakterisering af sin hovedperson:

"Ganske vist var Ulloriaq en mand. Men han hørte ikke til dem, der som skærene i havet blot lader sig overskylle, uden at det rører dem det mindste. Alle hans forskellige oplevelser gjorde indtryk på ham. Han var som stjernen, der kan træde klarere frem eller sløres, få et mere vedvarende lys eller begynde at blinke endnu kraftigere – alt afhængig af vejrforholdene."

"De metaforer kommer ikke fra en bog, men fra et land. Alt menneskeligt er i naturen. Der er den passive og uforanderlige, der som skærene lader tidevandets ur bestemme. Og der er den aktive, der som det uforudsigelige vejr ændrer stjernens udtryk." 

Du kan læse mere om Hans Lynge og Den usynliges vilje her

"Om man kalder kontaktpersonen på den anden side for Gud eller Naturkræfterne, gør ikke den store forskel for os på den anden side af moderniteten. Hans Lynge har det tilsyneladende ligesådan. Kirsten Thisted oplyser, at der på grønlandsk ikke er forskel på den usynliges vilje og de usynliges. Som hun glimrende gør rede for i en efterskrift, kan der gemme sig en art grønlandsk grundtvigianisme i Hans Lynges ophævelse af dette skel. Hedninger er også en slags rigtige, ægte mennesker." 

"Lynge lægger ikke som mange andre grønlændere fortiden bag sig, men gør den med Kirsten Thisteds ord til inspiration for nutiden og fremtiden."

Hele anmeldelsen kan læses her