♥♥♥♥♥ "To stærke, distinkte stemmer" - fem hjerter til 'Stræk din krop mod min' i Politiken
Stræk din krop mod min af Charlotte Strandgaard og Johanne Kirstine Fall er blevet anmeldt og har modtaget 5 hjerter i Politiken. Læs et uddrag af anmeldelsen her:
"Kroppen udsultes og svulmer, forsvinder og fylder, modnes og aldres, hengiver og lukker sig, føder og opløses, velsignes og plages, får former og mister dem i en stærk brevveksling mellem to forfatterinder med 50 år imellem sig.
En slidt og brokbelastet krop, »der kunne være en af Kviums forvredne kommentarer til en sort verden, der regeres af gale mænd«, og en ung krop, der »har været som fugleungens«, fjerlet med dun over det hele, spæget af spiseforstyrrelse, men nu er sund med runde kurver. Fra disse kroppe skrives der breve.
(...)
Forfatterinderne Charlotte Strandgaard og Johanne Kirstine Fall havde en scenesamtale på Bogforum i efteråret 2017. Det fortæller de i forordet til deres nyligt udgivne fælles bog. Samtalen blev intens og kaldte på en fortsættelse, som har udmøntet sig i denne brevveksling.
Projektet var at skrive om ' kroppen', men ud fra kroppen er emnerne vokset: sorg, angst, døden, sex, dyner og patienter på psykiatriske afdelinger, forelskelse, psykose, medicin, mødre, fædre, farver på mad og sengetøj, hallucinationer, tro, ordene.
(...)
Det er to stærke, distinkte stemmer, der taler, og som læser suges man hurtigt ind i brevvekslingen og vil bare høre mere.
Lige fra det første brev, hvor Johanne beskriver den dunede fugleungekrop, hun havde, da hun sultede sig, og Charlotte reagerer med en association til dengang, hun sad i det røntgengrønne lys på hospitalet og tegnede mønstre i sine for tidligt fødte tvillingepigers bløde lange dun.
(...)
Jeg sidder stadig med åben mund og polypper over alt det, som Charlottes krop har været igennem.
En høj insisterende krop med stærk vilje, stor seksuel appetit, fregner og rødt hår, sådan tegnes den frem af fortiden, og nu: Kvium-kroppen med strækmærker, rynker, ar, brok og »bryster som lange istapper, dog uden istappernes strålende hvidhed«. Den har født, den har elsket, den har været døvet af morfin, proppet med ost af den sørgende trøstespiser, er blevet vendt og vasket af blide sygeplejersker, har det bedst i sengen og bevæger sig nu kun rundt i verden med rollator."