Navn: Hulda Dagny Lütken
Født: 5.10.1896, Elling Sogn
Død: 9.7.1946 

Hulda Lütken blev født i Vendsyssel. Hun debuterede i 1927 med digtsamlingen Lys og Skygge.

Forfatteren Jørgen Nielsen skriver i et essay i samlingen Hvem er vi? fra 1955: Civilisationens Sygdomme, dens Feber, spænder haardest, ikke i Hovedkvartererne, som man skulle tro, men ude i den syvogtyvende Kartoffelrække. Det er den kendsgerning, der ligger til grund for agramodernismen og som også sætter sig igennem hos Hulda Lütken i Degnens Hus.

Degnens Hus er ikke båret af noget gennemgribende, der er ikke noget plot eller vendepunkt eller point of no return, den er episodisk, sådan som også f.eks. Marie Bergendahls En Dødsnat og Thit Jensens Den Erotiske Hamster. Personerne, hvad enten de optræder alene eller som ægtefæller, er lukket inde i episodens korte tidsrum og kan ikke handle sig ud af det dilemma, som de står i og som er særskilt deres, hver især. De udvikler sig ikke ad en liniær akse, over tid, men er fra begyndelsen af romanen udstyret med et sæt af færdigheder, som fyldes og aspekteres scene for scene.

Hulda Lütken er gang på gang hos kritikerne og i litteraturhistorien blevet sat på plads, det vil sige: lagt ud på et sidespor, fordi hun er overspændt. At hendes sprog er overspændt – og hendes personer ekstreme. Men med Jørgen Nielsen og agrarmodernismen in mente er det overspændte kontrolleret, det er med velberådet hu, Hulda Lütken skriver sine grotesker frem.

Johannes V. Jensen, Marie Bregendal, Albert Dam, Hulda Lütken og Jørgen Nielsen – og senere bl.a. også Christian Skov – beskæftiger sig alle med underlige mennesker, de utilpassede og mislykkede, de, der ligesom ikke er plads til i verden. Og de beskæftiger sig med dem, ikke blot fordi det er skæbnesvangert for et menneske at være sat ud af spillet, men fordi det er skæbnesvangert for spillet selv med alle disse misteltene, der ikke kan tages i ed.


Hulda Lütken