Flot interview med Josefine Klougart i Weekendavisen

Klougart interview i Weekendavisen
‘(man) flås skælvende åben i erfaringen af jordens sårbarhed, eksistensens forgængelighed’ ♥♥♥♥♥ Politiken

Josefine Klougart konsoliderer sin litterære magt. […] så stilsikkert udført, at den ikke behøver mærkater. Det er slet og ret god litteratur‘ - Information

‘En poetisk, dyb, indsigtsfuld og kompleks roman’ ♥♥♥♥ Kr. Dagblad

‘(Klougarts) bedste og stærkeste fiktionsværk til dato.’ - Weekend Avisen

Josefine Klougart har i forbindelse med udgivelsen af sin nye roman Alt dette kunne du få talt med Amalie Langballe fra Weekendavisen. Det kom der et flot interview ud af, som du kan læse en lille bid af her:

"Det er ikke den Josefine Klougart, jeg kender fra andre billeder. Først har jeg lyst til at adoptere Barbaras ord og sige, at det er tiden, der har tegnet et nyt ansigt oven på det gamle - taget en bid af nogle æblekinder og tegnet en linje omkring munden - men jo mere jeg kigger, desto mere synes jeg egentlig, at jeg kigger på det samme ansigt. Det nye ansigt doserer sig selv anderledes, står mindre åbent.
Da jeg møder den virkelige Josefine Klougart i en baggård på Bryggen, hvor Gladiator - det forlag, hun udkommer på og selv var med til at stifte i 2013 - har til huse, så er det et tredje ansigt, der byder mig velkommen. Dette ansigt er livligt, mindre alvorstungt, har let til latter, taler ivrigt med sin hund Molly. På mange måder matcher ansigtet dårligt det forfatterskab, som jeg brugte mine sene teenageår på at ophøje, men det passer også dårligt på de ting, jeg fra en indledende telefonsamtale ved, at der er sket i Klougarts liv i de fem år, der er gået, siden hun udkom med sin seneste bog New Forest: Hun er blevet papmor, har født et barn, været ved at dø under en spontan abort, er nu gravid igen.
Og så passer det alligevel."
[...]
"Vi lever i en tid, hvor nogle ser det at skrive skønlitteratur som en reel måde at repræsentere virkeligheden på. Man kan få en følelse af, at det med at skrive litteratur handler om at befæste et individ - at udfolde et individ, måske endda nogle gange at udvikle et individ.« Men hendes egen poetik er en helt anden, fortæller hun, og selvfølgelig vælger hun en naturmetafor for at beskrive den: »Jeg tror, det fungerer helt anderledes: Hvor hverdagssproget har det med at lægge sig som regnvand i de laveste områder i landskabet, lægge sig i de stier, der allerede er trådt, så flyder det litterære sprog, poesien, ad usete ormehuller, der begynder at gennembore det hele og forbinde områder og ideer, der ikke før var forbundne. Vandet begynder at flyde i alle mulige retninger."

Læs hele interviewet på Weekendavisens hjemmeside her.

Det er vinter, og Barbara rejser tværs gennem landet med sit spædbarn for at være sammen med sin mor og søster i dagene, hvor faren skal gennemgå en stor hjerteoperation.

Operationen går som planlagt, men da han slår øjnene op er det blik der møder Barbara tomt og helt uden tegn på genkendelse; det er som at se ind i øjnene på et menneske rømmet for sjæl. Et stort fald ud i et øde bagved. Hver dag i den følgende uge forsøger lægerne at vække ham fra narkosen, og hver dag sker det samme. Vi forstår det ikke, siger de, men der er jo nogen, som aldrig rigtig vågner.

Køb 'Alt dette kunne du få' her. Pris: 300,- kr eller 210,- kr for medlemmer af Gladiator Abonnement