0

claus ejner om automattegninger og McFeast

jeg tænker ikke over, hvad jeg laver udkommer d. 7. juni. Vi tog en snak med claus ejner og spurgte bl.a. ind til sammenhængen mellem hans automattegninger og det psykoanalytiske aspekt af dem. Læs her hvad han svarede:
 
"Der bliver spurgt om sammenhængen mellem mine automattegninger og det psykoanalytiske aspekt af dem. Dette kan jeg ikke svare på, da jeg ikke har tænkt nærmere over det aspekt og heller ikke ønsker at gøre det. Problemet ved at erkende og forstå hvad man præcis gør eller hvad der sker, er, at det lynhurtigt gør det at skabe til et arbejde, hvor man graver det samme hul hver dag, fylder det med jord igen, når mørket falder på, og så udgraver hullet igen næste dag. Denne holdning har jeg i hvert fald i forbindelse med mine automattegninger. Alt egenligt reflektion foregår efter en tegning er færdig, omend jeg undervejs foretager kompositoriske og fortælletekniske justeringer mm."
"Når jeg arbejder med performance og mine gouacher indtager jeg derimod den diametrale position. Her er jeg fra første sekund helt igennem reflekteret, kalkulerende, bevidst om hvad jeg gør. Jeg indrømmer, at jeg måske lyder lidt som en kompleks person, der har en tendens til at modsige sig selv. Men den myte vil jeg gerne aflive. For det første siger jeg bare, hvad jeg mener og hvordan jeg i praksis arbejder, og for det andet er jeg et gennemsnitsmenneske. Der er ikke noget psykoanalytisk spændende ved mig. Jeg er ikke en Salvador Dali excentriker eller noget i den dur. Jeg er helt normal på sådan en rigtig kedelig måde. Jeg handler i Bilka, jeg spiser indimellem på McDonalds, og det er er altid to Mcfeast, jeg kan bedst lide tøj i mørke farver, jeg går med slips, jeg kan ikke lide bukser med alt for brede bukseben, jeg kan ikke lide beskidte negle osv."
"Den eneste gang hvor jeg har været sådan lidt mærkelig og uden for den gældende norm, var da jeg som 16-årig, var til optagelsesprøve som konstabel ved hæren, men blev erklæret psykisk uegnet, fordi jeg under en samtale med en psykolog sagde, at jeg gerne vil ind til ingeniørtropperne, fordi jeg ikke brød mig om at kravle i mudder og få beskidte hænder og tøj. Men når man er i ingeniørtropperne skal man jo grave huller til skyttegrave, skrue møtrikker på skruer mm., dvs. man kan ikke undgå at blive beskidt. Det forstår jeg godt i dag, men det forstod jeg af en eller anden grund ikke dengang. Grunden til jeg ville ind til ingeniørtropperne, var, at jeg havde en forestilling om, at jeg kunne bruge en uddannelse der som et springbræt til erhvervslivet, når jeg var færdig med at være soldat. Jeg er for det, man kalder arbejderklassen, hvor man ikke er så priviligeret, at man kan afstå for ikke at tænke på den slags. Men man kan måske sige, at jeg efter den oplevelse for altid blev kureret for enhver form for konformitet og praktisk fornuft i hvert fald den slags, hvis mål er at udvikle menneskelige produktionsenheder. "
Hvad er automattegninger? claus ejner forklarer her

Ældre indlæg Nyere indlæg