"Skrivningen er lidt af en primadonna" - interview med Mia Dall

Frank Interview Mia Dall

Mia Dall FrankMia Dall debuterer med sin groteske roman Frank d. 18. februar her på Forlaget Gladiator - en autofiktiv depressionsgyser om kvælende samfundssystemer, autoriteter og et sønderrevet ønske om forandring. Samtidigt er hun fjerde forfatter i Gladiators redaktørdrevne redaktion Lycius' udgivelsesrække. Læs med herunder, hvor Mia Dall taler lidt om bogen, sit virke som forfatter, inspiration og mere til. 🐇✊ (Foto: Mari Mathilde Meling Holm)

Hvad kan læseren se frem til i Frank?

At møde Frank. Han er en mand i kaninkostume som dukker op på Assistenskirkegården en varm sommerdag, og så bliver han hængende ved den unavngivne jeg-fortæller, som kæmper med depression og panik-angst.

Frank er led og dominerende, men han insisterer også på at være en sandsigerske. Han mener, han er til for at få jeg-fortælleren til at se virkeligheden, gøre op med det kapitalistiske samfundets illusioner og starte en revolution, eller bryde sammen, måske begge dele.

Jeg har arbejdet med Frank i mange år, og har været heldig at have mange læsere ind over. Frank har altid vakt nogle vilde reaktioner, så jeg tror han rører ved noget, ikke bare i mig. Der var endda en der fik mareridt om ham – det syntes jeg var stort, men jeg måtte også undskylde lidt for det.

Hvordan har det været at skrive Frank?

Franks stemme har altid været meget tydelig for mig, men at finde en ramme der kunne bære ham, har været udfordrende. Jeg har skullet tage mine første skridt i at lære at skrive med den her bog, så det har taget lang tid og den har været igennem mange former. Men arbejdet med bogen har altid været befriende og nødvendigt – den var ved at kvæle mig indefra, så jeg er både meget lettet og vemodig over at skulle til at slippe den nu.

Hvorfor begyndte du at skrive, og hvordan har du udviklet dig som forfatter?

Det med at skrive har altid tiltrukket mig, men jeg har aldrig følt, at det var noget jeg måtte. Det var ligesom ikke for mig, det var indbildsk at kaste sig over, at skrive dagbog var ok, men ikke at arbejde seriøst med sin tekst.

Det var først et par år inde i litteraturstudiet, hvor jeg endelig blev så fyldt af andres ord, at jeg blev nødt til at finde en måde hvorpå jeg kunne tage min egen tekst alvorligt. Så det at skrive, var et meget bevidst valg for mig. Jeg brugte et par år på nærmest at tvinge mig selv til at skrive, den stak meget dybt, den overbevisning jeg havde om, at det måtte jeg ikke. Det handler vel om klasse og køn, men altså, hvad gør ikke det 😉

Jeg er ikke sikker på, jeg nogensinde slipper ud af mit skrivende mindreværd, men nu er jeg så besat af det, så jeg er ikke længere bange for, at jeg stopper igen.

Hvad er din skriverutine? Hvor skriver du henne, og skriver du hver dag?

Det sværeste for mig er at sætte mig ned for at skrive, når først jeg sidder der, så er det sjældent, jeg ikke bliver grebet af det. Mest af alt tror jeg mine skriverutiner må være fleksible og nærværende, en blanding mellem at agere en evigt lokkende, overbevisende, truende forældre for mit dovne og skræmte sind og altid respektere den pludselige, barnlige inspiration, altså stoppe op og skrive det ned, når noget kommer til mig, ligegyldig hvad jeg så ellers er i gang med. Min erfaring er at skrivningen er lidt af en primadonna, hvis ikke den kan mærke, den er førsteelskeren, jamen så holder den sig bare væk.

Hvad læser du for tiden?

Jeg kan godt være meget grådig og utålmodig, når det kommer til at læse, så jeg er som regel i gang med mange bøger på en gang. Lige nu læser jeg blandt andet Mesteren og Margarita af Mikhail Bulgakov, Hinsides af Helga Johansen og Med mine hundeøjne af Hilda Hilst som alle er ret vilde på hver deres måde. Og så er jeg ret bidt af at bevæge mig rundt i Sci-fi- og gysergenren, for at finde guld, så som; Annihilation af Jeff VanderMeer, Xenogenesis-trilogien af Octavia E. Butler, The Haunting of Hill House af Shirley Jackson, Solaris af Stanisław Lem.

Hvad arbejder du på nu?

Frank har været igennem en lang proces, så jeg har nået at skrive to andre manuskripter mere eller mindre færdige i mellemtiden, det første fortsætter nogenlunde der hvor Frank slap. Det glæder jeg mig til at dykke ned i.

Det andet har jeg skrevet på skrivemaskine, så det eksisterer lige nu kun som en bunke papir, det er ret fedt, men virker også meget skrøbeligt. Jeg har en meget tydelig ide om stemningen og rummet historien foregår i, men jeg kan ikke rigtig huske hvad der rent faktisk står.

Så jeg har en masse redaktionsarbejde foran mig og det kunne ikke være bedre. Noget af det jeg bedst kan lide ved at skrive, er at forsøge at føre en samtale med det, der ikke kan forstås med ord, og så lige så stille trække det ud i lyset, ind i sprogsystemet, det er magisk.

Læs mere herunder - og hør også Mia Dall tale om Frank og depression på Radio Louds program Udråb!


Det er sommer i København og jeg-fortælleren er plaget af kvalme, sygdoms-angst og håbløshed, da hendes uhyggelige og kaninlignende spaltning Frank slår følge med hende på en af hendes endeløse gåture rundt på Assistens Kirkegård. Frank vil have magt, og jeg-fortælleren skal starte hans revolution. Bogen handler om at opløse sig selv i forbrugersamfundets lyksaligheder. Om at være født som lige dele ventende venstrefløjsrevolutionær og perfektionssøgende 12-talspige. Om at finde meningen med livet på Instagram og ikke turde spise.


Ældre opslag Nyere opslag