“Gal perle af en bog [...] Denne bog er hinsides det gennemsnitlige, det almindelige, det normale."  – Mikkel Krause Frantzen, Information

“Romanen ‘Hinsides’ er et veritabelt fund i rodekassen af glemt dansk litteratur.” – Anders Juhl Rasmussen, Kristeligt Dagblad

Forlaget Gladiators Sandalserie udgiver litteratur på kanten. Dansk litteratur fra oldtiden til i dag. Principielt set. Det vil sige den litteratur, der udvider undersøgelserne af hjernens geografi. Som rapporterer om nye opdagelser, andre erfaringer. Og som i en vis forstand har gjort arbejdet før os, flyttet grænserne for det normale, så vi ikke behøver at kæntre. Men Gladiators Sandalserie er også et statement. Det handler om at revoltere den eksisterende kanon. Ud med Henrik Pontoppidan og ind med Helga. Ud med Karen Blixen og ind med Bjelke.

Helga Johansens Hinsides er andet nummer i Gladiators Sandalserie. Den første udgivelse i serien er Hundrede postkort fra helvede af Henrik Bjelke.

I efterordet af Hans Otto Jørgensen:

I Hinsides skildrers hospitalshverdagens trummerum. Vores helt står op, klæder sig på, spiser sladrer, med de andre patienter, klager over medicineringen og lægerne og deres inkompetence og planlægger ildspåsættelse af og flugt fra hospitalet. Hun sulter sig og kan i flere dage ikke lokkes ud af sengen, hun vil ikke, men bremses af sig selv i lillepigeagtig trods, velvidende, det er det, hun gør. Hun er gal.

Det er det medvidende smil, hun har om munden, hun hader ost. Det er måden, hun godter sig på. Hun nynner en melodi, en rigtig tosse. 

En selvlavet melodi.

Hun holder af at hænge med det meste af overkroppen ud over sengekanten, hendes lange hår fejer hen ad gulvet. Hun er domineret af psykosens monotoni, den stadig samme bevægelse: schittz-schittz schittz-schittz lyder det fra håret. Det bliver for meget for kvinden i nabosengen, som sparker hende i hovedet for at få hende til at trække det til sig. Op i sengen med sig.

Hun er så alt for lys, næsten gennemsigtig, øjne som mælk og glas. Sådan slås tiden ihjel. Med ingenting, med undskabsfuldheder. Gentagelsestvang. Hvad hjernen ellers er for en indretning. Planerne om at sætte ild på hospitalet er ved flugten langt fremskredne.

Da bogen udkom var der gået sytten år, Helga Johansen var rask. Hendes skrift, syntaks, billeddannelse etc. er rask, og måden, hun organiserer romanens stof på, er rask. Alligevel er Hinsides frem for noget den syges fortælling. Her indforskrives forløb og optrin fra disse måneder i sygdommens vold i en simpel kronologi, fra august til december. Optrin og hændelser er ikke uden den raskes distance , men idet den syges logik og forvejende synæstetisk oplevelsesmåde fastholdes i en overskridelse af, hvad vi har ment, var muligt og relevant at udtrykke hvornår.

Der er tale om en litteratur, som beskriver den psykisk syge, men på en måde som er fri af sygdommens tvang og som sådan lader sig beskrive på baggrund af almene erfaringer.

Og dog er Helga Johansens tænkning mere radikal end som så. Hendes skrift er ikke uden humor, ironien er bidende, billeddannelsen ofte grotesk, men hendes opgør med autoriteterne er altomfattende og absolut. Der lades intet tilbage. Enhver af samfundets vedtagne normer, institutioner etc. bliver skudt i sænk, ved enten det er hospitalsvæsenet, ægteskabet, eller mande- og kvindekønnet, til der kun er jeget tilbage.

Forfatter: Helga Johansen
Titel: Hinsides
ISBN: 9788799617609
Udgivelsesdato: 19-06-2013
Indbinding: Softcover
Sidetal: 273
Omslagsgrafiker: Thomas Joakim Winther
Indholdsgrafiker: Thomas Joakim Winther
Illustrator: Halfdan Pisket