Manifest

Gladiator er et politisk foretagende, et forlag med holdninger. Vi udgiver litteratur, som er sig selv bevidst og som er orienteret i samfundet, som rapporterer om nye opdagelser, andre erfaringer og som gør det muligt for os som individer at finde rundt i hjernens geografi. – At finde rundt også i de områder, som ellers har ligget hen i mørke.

Og som gør det muligt for os som samfundsborgere hele tiden at se andre muligheder, finde nye løsninger.

Vi tror, skønhed nytter. Og vi tror, der er et potentiale i den social indignation og samfundskritik. Vi tror, det nytter at gøre op med enhver form for autoritative løsninger, at gøre op med enhver rigid institution og al falskhed og flad materialismen i øvrigt.

Og vi tror, man kan lave kunst på den baggrund, og at det er vigtigt, at udtrykket er sandt. Vores litteratur- og menneskesyn er for så vidt ikke af nyere dato, men tager udgangspunkt i et par formuleringer fra det moderne gennembrud omkring 1870erne.

Olivia Levison, en af tidens væsentligste forfattere, skrev i et brev til kollegaen Erik Skram i 1880, at hun tror på Menneskene som blandede, som har den største Møje med at finde sig til Rette, som af deres Længsel, deres Erkendelse, deres Viden, deres Villen, deres Sanselighed, deres Retskaffenhed drejes rundt i en Hvirvel, der ser Tingene fra hundrede Synspunkter i én Dag.

J.P. Jacobsen udtrykte sig i samme ånd til vennen Edvard Brandes i 1880: I Virkeligheden er der enkelte Sider i Menneskene der ikke hænger sammen; hvor skulde ogsaa en saa complex, saa mange Steder fra hentet, uddannet og paavirket Ting som den aandelige Side af et Menneske, være organisk Hel. Naturligvis skal der være Sammenhæng i det hele Store, men hvis Bøgerne ikke skal blive hele Conversationslexica for Menneskekundskab maa man stille Fordringer til Publikums Intelligens og ikke ængstelig og omhyggelig trække et rødt Ankertoug igjennem alle en Figurs Stadier og Phaser.

Det er slut med karakterer og karakterfasthed, slut med mænd og mandighed og bagstræberiskhed og herreværelsets bibliotek med fede brune bogrygge. Den mand, som har en forestilling om at sidde her og ryge sin cigar med en god ven, kan aldrig præstere andet end flyde over af sentimentalitet.

Pontoppidan og hele hans hus er yt.

For både Levison og Jacobsen handler det om, hvad vi kunne kalde flueøjet modernitet. At litteraturen ikke kvalificeres ved fasthed, ikke ved færdige tilstande, men derimod ved en margen af muligheder, som giver plads til alt muligt.

Ting, begivenheder etc. forløber ikke fra ét punkt til et andet, som årsag og virkning, i simpel linearitet, men oppebæres af komplekse, måske endda modsætningsfyldte uafgørligheder.

 

Udgivelsespolitik

Vi udgiver ny dansk litteratur, og vi udgiver i Sandalserien, klassikere på kanten af kanon, på kanten af det tilladelige, og vi udgiver oversættelser i serien Gladiolus. Selvom vi også kunne finde på at udgive mere delikate sager, som f.eks. essaystik eller kunstbøger eller noget mere eksperimenterende, bastarder af enhver art, er det de to ben, vi står på.

I begge tilfælde drejer det sig om bøger, der udfordrer vores måde at være i verden på. Ikke kun ved at mene noget, men også og måske især ved at æstetikken og de strukturelle former i sig selv ses som frisættende.

Der er noget håndværk, der skal læres, og man skal have noget på hjerte, og man skal ville noget med sin læser. At skrive er i den forstand en verdensvendt manøvre. Et ønske om at møde sin læser og dele rundhåndet ud. Det var det før, og det er det nu, og det er det, der er så vildt, når man læser klassikerne, at det kommer en ved.

Så lærer man først af at være skarp.

 

Forfatterne

Det er vores klare ambition at blive et nyt forfatternes forlag, sådan som Arena var det fra slut 60'erne og godt og vel et tiår frem. Men det kan det kun blive, hvis forfatterne arbejder med. Vi, Jakob og mig, afstikker til en begyndelse nogle rammer som nedenstående.

  • Vi vil udvikle en redaktionel praksis, som går noget mere hårdhændet til værks end vanligt. Forfatteren må aldrig have en oplevelse af at være alene med sit manuskript. Vi vil som redaktører gå ind på alle niveauer, læse os ind på, hvad meningen er, hvad teksten handler om, hvad der er dens ærinde. Og vi vil se på det formelle, sætning for sætning, hvordan noget kommer til at betyde noget, og hvordan kompositionen, selve stoffets organisering, bedst tilgodeser læsningen.
  • Vi vil skabe en atmosfære omkring Gladiator, som gør, at man synes, der er rart at komme. Hvor man kan diskutere og inspirere hinanden og ikke mindst støtte hinanden.
  • Vi vil, at vores bøger bliver læst. Det er måske banalt, men ikke desto mindre vigtigt. Vi vil som forlag være tæt på læserne, vi vil have vores forfattere ud. Ikke for at man skal se giraffen, men for at han og hun kan være del af et læsende fællesskab. Vi vil lave oplæsningsture og gøre noget ekstra ud af mødet med læserne.
  • Vi vil give forfatterne mulighed for at tjene penge på deres arbejde. Fordelingsnøglen forfatteren og Gladiator imellem favoriserer forfatteren, således at procentsatsen er proportionelt stigende med salget. Op til 50%.
  • Og vi vil gøre op med ophavsretten, således at den fælles copyright forfatteren og Gladiator imellem overgår til forfatteren to år efter førsteudgivelsen. Ikke som nu 70 år efter forfatterens død.