Manifest

Gladiator er et politisk foretagende, et forlag med holdninger. – Vi udgiver litteratur, som er sig selv bevidst og som er orienteret i samfundet, som rapporterer om nye opdagelser, andre erfaringer og som gør det muligt for os som individer at finde rundt i hjernens geografi. – At finde rundt også i de områder, som ellers har ligget hen i mørke.

Og som gør det muligt for os som samfundsborgere hele tiden at se andre muligheder, finde nye løsninger.

Vi tror, skønhed nytter. Og vi tror, der er et potentiale i den social indignation og samfundskritik. Vi tror, det nytter at gøre op med enhver form for autoritative løsninger, at gøre op med enhver rigid institution og al falskhed og flad materialismen i øvrigt.

Og vi tror, man kan lave kunst på den baggrund, og at det er vigtigt, at udtrykket er sandt. Vores litteratur- og menneskesyn er for så vidt ikke af nyere dato, men tager udgangspunkt i et par formuleringer fra det moderne gennembrud omkring 1870erne.

Olivia Levison, en af tidens væsentligste forfattere, skrev i et brev til kollegaen Erik Skram i 1880, at hun tror på Menneskene som blandede, som har den største Møje med at finde sig til Rette, som af deres Længsel, deres Erkendelse, deres Viden, deres Villen, deres Sanselighed, deres Retskaffenhed drejes rundt i en Hvirvel, der ser Tingene fra hundrede Synspunkter i én Dag.

J.P. Jacobsen udtrykte sig i samme ånd til vennen Edvard Brandes i 1880: I Virkeligheden er der enkelte Sider i Menneskene der ikke hænger sammen; hvor skulde ogsaa en saa complex, saa mange Steder fra hentet, uddannet og paavirket Ting som den aandelige Side af et Menneske, være organisk Hel. Naturligvis skal der være Sammenhæng i det hele Store, men hvis Bøgerne ikke skal blive hele Conversationslexica for Menneskekundskab maa man stille Fordringer til Publikums Intelligens og ikke ængstelig og omhyggelig trække et rødt Ankertoug igjennem alle en Figurs Stadier og Phaser.

Det er slut med karakterer og karakterfasthed, slut med mænd og mandighed og bagstræberiskhed og herreværelsets bibliotek med fede brune bogrygge. Den mand, som har en forestilling om at sidde her og ryge sin cigar med en god ven, kan aldrig præstere andet end flyde over af sentimentalitet.

Pontoppidan og hele hans hus er yt.

For både Levison og Jacobsen handler det om, hvad vi kunne kalde flueøjet modernitet. At litteraturen ikke kvalificeres ved fasthed, ikke ved færdige tilstande, men derimod ved en margen af muligheder, som giver plads til alt muligt.

Ting, begivenheder etc. forløber ikke fra ét punkt til et andet, som årsag og virkning, i simpel linearitet, men oppebæres af komplekse, måske endda modsætningsfyldte uafgørligheder.