Hybrid
Hybrid
- Vi sender bøger afsted fra forlaget en gang om ugen - forventet leveringstid inden for 5 hverdage
- Omdeling med GLS
- Sikker betaling
- På lager, klar til at blive sendt
“En bemærkelsesværdig debut" – ★★★★★ Søren Kassebeer, Berlingske
“Teksterne har denne rastløse fremraslen, deres elegance er manisk, de vælter frem som syrener, til tider næsten bulimiske i deres ophobninger, andre steder drømmeagtigt digressive.“ – Olga Ravn, Politiken
“Debutant degenererer sygt smukt” – Linea Maja Ernst, Information
Ninette Larsen udtrykker i sine debutdigte Hybrid noget nyt, noget ikke-før-set. Hun repræsenterer ikke bare den yngste litteratur, hun inkarnerer den. Det vil sige: hun er en sådan ny litteratur. Hun ånder sit udtryk med samme selvfølgelighed, som hun trækker vejret. Det er naturligt for hende at skrive præcis, som hun gør. Altså er hendes digte digte i naturform. Sådan som digte må være og skrives for et naturtalent.
I mangel på den erfaring og det panser, som årerne giver eller kunne give, har hun kun sproget selv til rådighed. Men det har hun qua sin alder til gengæld også i overmål. Hun er nemlig i den fase af livet, hvor billederne bliver til. Det vil sige ikke-20-år-gammel. Man tænker uvilkårligt på Morti Vizki eller Michael Strunge. At der er den uspolerethed i billeddannelsen og i farten og dødsforagten. Og at den uspolerethed paradoksalt nok lever af og med det dybe sår.
Hybrid er en tableausamling, dvs. tekster som arbejder på forskellige scener eller tableauer med en variation af figurer som alle er indbyrdes udskiftelige, således kan pianisten træde i stedet for døtrene og døtrene i stedet for faderen og faderen i stedet for pianisten osv. Man kan læse det som en drejescene delt op i forskellige kulissetæpper, hvori figurerne bevæger sig imellem de forsk. scenerier imens det drejer.
Udover udskifteligheden i scene og figur, arbejder Hybrid med en billedannelse som tager sit udspring i underbevidsthedens billedarbejde. Med associationen som anker, dvs. genkendelsen af farve, stoflighed og bevægelse i billederne, skabes en sammenhæng, eller et forløb, af metonymiske kæder, på kryds og tværs af figurer og tableauer, men hele tiden med en inddragelse af disse ”følende” instanser, som har til formål at være prisme for billeddannelsen, og sproget som sådan.
Hybrid er ikke digte i traditionel forstand, det er billedetableauer eller skitser, som ønsker at optegne en gældende mental tilstand, hvori sproget pendulerer imellem former, for at tilgodese prismens/kædens rørelse.
Disse udskiftninger eller krydsninger, er allestedsnærværende, der er ingen elementer der har sin faste og absolutte form, men skaber i stedet hele tiden nye afarter eller ’hybrider’ af sig selv. Denne rørelse vil lede frem til en impotens hos afarterne, på samme måde som en voksende infantilitet vokser frem i bogen. Med nedbrydningen af seksualitet og individualitet, indtræder muligheden for selvudskiftelighed, som bogen cirkulerer omkring. Fx. oplevelsen af kærlighed – og ophævelsen til den anden, i kærlighedsrelationen, at man på sin vis overgår til det man møder, skiftevis subjekt og objekt for hinanden. Der findes på samme tid en tilnærmelse og en afvigelse fra omgivelserne i dette clash imellem subjekt og objekt, og den opløselighed er det der skaber en spændt bug at trække billeder ud af.
På mange måder er omstændighederne i Hybrid almengyldige omstændigheder, hvor det ikke længere er muligt at tale om noget absolut, hybrid er langt efter opbruddet med hjemstavnen og identitetsdyrkelse som noget personligt. Det handler om relationer imellem mennesker, det handler om at fralægge sig sin person i relationen, det handler om naturen der griber ind i mønsterdannelsen, det handler om processer der vikles ind i hinanden og afføder en bevidsthed, og hvad der heri kan ligge af: savn, omsorg, afventning, afmagt, overmagt osv. Det handler om sygdommens bevidsthed, om dødens bevidsthed/dvs. omdannelsens/rekonstrueringens bevidsthed, om kærlighedens og familiens bevidsthed. Det handler om forholdet til det nære og det store, og dermed en insisteren på det højstemte som noget altid tilstedeværende.
– Ninette Larsen om Hybrid
