"Læsningen skal være kaos, fordi det er en kaotisk erfaring, der gives videre": 1,7 tipping point anmeldt i Modspor

Malou Staalholt fra Modspor har anmeldt Silja Hendersons 1,7 tipping point. Læs et uddrag her: 

"[1,7 tipping point ]er et stykke ikke nærmere afgrænset katastrofelitteratur: den handler om flygtningekrise, klimaforandringer, om hvorfor vi skal være vegetarer, om fattigdom og ulighed, om at være mor, og hvad det gør ved et menneskes psykologi. Og så giver den også et dystopisk (og ret sjovt) bud på et fremtidsscenarie, hvor jordens landlige overflade er oversvømmet, og de eneste overlevende mennesker bor på et kontinent af plastik.

[...]

[...] i min optik gør Henderson netop aktiv brug af collagen for at skabe forvirring: læsningen skal være kaos, fordi det er en kaotisk erfaring, der gives videre – uden forsøg på udredning. Og det må netop være pointen: at illustrere den diffuse virkelighed, det senmoderne menneske står midt i lige nu: nyhedsstrømme, flodstrømme, flygtningestrømme, én stor pærevælling af overskrifter, der påbydes individet (her det vestlige, velstillede) at tage stilling til, at mene noget om, at handle ud fra, og som er overvældende, for mange med ”medlidenhedstræthed” (Hendersons eget begreb) til følge. 

Og hvordan videregives denne erfaring? I 1,7 Tipping Point gøres forsøget ved at skabe et tekstligt kaos, hvor læseren kastes fra klimakrise til flygtningekrise til politisk funderede filosofiske citater og til tekstbider snuppet fra internationale nyhedsmedier – og hvis det skal give mening, må det være som illustration af den kaotiske eksistentielle krise, det globaliserede individ står i."

"Når Henderson identificerer MOR som udgangspunkt eller spejl mod resten af verden, bliver teksten både knugende og intim – et pragteksempel kan være følgende bid: Børnene hiver i mine bukser, de vil have fisken med hjem. De vil elske den i spanden, selvom den er død.

[...]

I 1,7 Tipping Point foregår der så meget, at hver læser sikkert vil falde over sit – for mig står den poetiske styrke i moderpositionen som muligt spejl mod verden og i den kaotiske sindstilstand, de mange tema- og stilhop efterlader mig i. Som katastrofelitteratur formår 1,7 Tipping Point at videregive en besværlig erfaring ved at afstå fra at forsøge at løsne knuderne og blot illustrere, hvor knudret virkeligheden er."

Hele anmeldelsen kan læses her