Anmeldelse af DE NØJSOMME i bogblogger.dk

Anne Wehner fra bogblogger.dk har lavet en rigtig fin anmeldelse af Poul Vads DE NØJSOMME. 

Poul Vads roman “De nøjsomme” er et velvalgt værk til Sandalserien. Det er en knivskarp og grum roman om at længes efter en grundfølelse, om at være fanget i et fængsel af desillusion, om at kunne registrere, men ikke mærke. Om have tabt troen på meningen med livet. Om at føle sig fuldstændig overflødig. Om at føle sig fremmed i sit eget liv.

“Det virker umuligt for karakterene at tale ligefremt sammen. Kvinderne forsøger indimellem, men mændenes forknythed får dem til at opgive. Dialogerne rummer et væld af høflighedsfraser og harmløse ligegyldigheder, der blokerer mulighederne for intimitet. Når naboerne skændes, og deres barn græder, så larmen fylder stuen, kommer man med en ironisk bemærkning og skruer op for radioen.”

Poul Vads “De nøjsomme”, stiller sig elegant på skuldrene af de franske filosoffer og eksistentialister Sartre og Camus, som også var kendt for deres desillusionerede hovedpersoner og for beskrivelsen af fremmedgjorte individer – som for eksempel i Camus’ “Den fremmede”. Her er hovedpointen, at livet ikke har nogen mening. At der ikke er nogen værdier, der er bedre end andre. Forstemmende, men interessant. Ligesom Vads roman.

 

Læs hele anmeldelsen her 

 Som Gladiator-abonnent får du 30% på alle bøger i vores webshop