Atlas anmelder Ida Marie Hedes 'Bedårende'

Fotograf: Nadia Josefina El Said

Emma Klint Koefoed skriver i Atlas bl.a.:

Bogen er ligeså grim indeni, som den er smuk udenpå. Den beskriver scener og følelser, som de fleste mennesker kender til, men som kun få sætter ord på. Derfor vil læseren unægtelig vride sig lidt i stolen, føle et ubehag, men med det ubehag også en stigende nysgerrighed. Også her må man tage hatten af for Ida Marie Hede. Det er ikke muligt at skabe et billede, som får læseren til at vride sig i stolen, hvis ikke det læste virkelig er velskrevet. Og man tvinges også til at genoverveje, om bogens ydre og titel virkelig er en kontrast til indholdet, eller om det er en opfordring til at se indholdet i et andet lys.

Og det er derfor Bedårende skal læses. Det er derfor, den skal nydes. Ida Marie Hede får med sin sikre og humoristiske prosa ovebevist sin læser om, at det smukke kan findes i alting. Også selvom det er dækket af bakterier, sekreter og andres lort, og selvom man i første omgang måske slet ikke har lyst til at se efter.

Læs hele anmeldelsen

TILMED DIG GLADIATOR ABONNEMENT I DAG OG FÅ 30% PÅ ALLE BØGER