Charlotte Strandgaard har fødselsdag!

Fotograf: Sofie Amalie Klougart

I dag fylder Charlotte Strandgaard 75 år! Det fejrer vi her på Gladiator ved at give dig 20% på alle hendes titler, ved at bruge rabatkoden: Charlotte. Men også ved at se tilbage på tiden, der gik og på den smukke samling af litteratur, som hun har beriget os med! 

 

Charlotte udkom første gang på Forlaget Gladiator med titlen Hans, som er en skildring af sin søn Hans Strandgaards lidelseshistorie. 

Hans bar fra sit 18ende år på en svær skizofren lidelse, og det er denne syge unge og med tiden modne mands liv, vi som læsere får indblik i. Ikke isoleret, som en historie for sig, men hele tiden i set relation til Charlotte Strandgaard som mor. Hvor usikkert det har været med den konstante angst for, hvad morgendagen bringer, hvor hospitalet tackler situationen, herunder Hans’ sidemisbrug af heroin.
Hans er en øm og medrivende skildring af dette helt særlige mor-søn-forhold og en sønderlemmende kritik af behandlingssystemet.

 

❤❤❤❤❤
“Den er selv ét stort råt moderhjerte, blodfyldt og flænget, eftertænksomt tikkende, fortvivlet dunkende, kærligt bankende, sørgende og levende.” – Lilian Munk Rösing, Politiken
★★★★★
“Det er svært at læse »Hans« uden at blive grebet og føle sig involveret. Det er en bog, der får læseren til at forstå, hvordan hverdagenes mest banale gøremål kan blive næsten umulige at håndtere.” – Jørgen Johansen, Berlingske

 

 

 


Forlaget Gladiator genudgav i 2014 Charlotte Strandgaards Indimellem holder de af hinanden, som første gang kom på hylderne i 1969 - og dermed er Charlotte Strandgaard faktisk den eneste af Forlaget Gladiators forfattere, der både optræder i Gladiators Sandalserie - klassikere på kanten og i Ny Dansk Litteratur.

Bogen byder på 81 tekster, der definerer parforholdets op- og nedture og middelmådigheder. Teksterne består af små hverdagsagtige observationer og storslåede mytiske fortællinger.

 

 

 
❤❤❤❤❤
"Teksten formår at rumme den store patos, fordi den samtidig er så cool komponeret. Der er ikke et ord for meget i Strandgaards skarpt skårne bog, komponeret efter det serielle princip, som var hot i 1960′ erne, og som fremstår hot igen. Det er en glædelig genudgivelse, og jeg forestiller mig, at den vil give unge danske forfattere mulighed for at forbinde sig med en vigtig formor " – Lillian Munk Rösing, Politiken 

 

Året efter, 2015, udkom Charlotte Strandgaard med Ingenmandsland. Charlotte Strandgaard gør det aldrig vanskeligere, end det er, heller ikke når hun tager emner som syg- og alderdom op! Som, vil man erfare, har smasket hende én lige i ansigtet. I denne digtsamling reflekterer hun over sin egen historie og egne bedrifter som forfatter i frontlinjen. Ligesom hun var den første, der skrev poesi om menstruationsblod og nedbrød tabuer der, sådan nedbryder hun nu tabuer om kroppens nedbrydning og fordærv og blod i afføringen. 

 

 


“Endnu et stærkt, påtrængende udspil i Charlotte Strandgaards digteriske projekt, der nu igennem 50 år med aldrig svigtende styrke har været en del af vores litteratur og debat.”
- Torben Wendelboe, Litteratursiden.

 

Senest i 2017 har Charlotte Strandgaards forfatterskab budt på denne: Min tro. Charlotte Strandgaard har med digtsamlingen Min tro givet sin personlige tolkning af troens spørgsmål.

Halfdan Piskets 16 tegninger til Charlotte Strandgaards digte er ikke én til én illustrationer, men fremstår som et værk i værket: fra bebudelsen over Jesu lidelseshistorie og Marias skrig ved korsnedtagelsen til Maria himmelfart. Tilsammen revitaliserer de to kunstnere, digteren og tegneren, med udgangspunkt i evangelierne det aldrig fuldt besvarede spørgsmål, om der er en mening med lidelsen.

 
★★★★
"Den vil kunne tale til og trøste mennesker i samme situation som Charlotte Strandgaard." Ole Møller, Dagbladenes Bureau 
★★★★★
"Hun prøver ikke at påtage sig rollen som teolog, men står ved sit alment menneskelige udgangspunkt – først og fremmest som kvinde og mor." - Claus Grymer, Kristeligt dagblad

HUSK at du får 20% på alle disse flotte titler til og med søndag d. 18. Februar. 
Brug rabatkoden: Charlotte - og det vil ske helt automatisk. 

God læselyst!