claus ejner: behind-the-scenes
claus ejner udkommer snart med bogen jeg tænker ikke over, hvad jeg laver. Her får du et lille indblik i hans kunstneriske virke. Hvordan ser hans skrivebord ud, og hvilke andre kunstnere inspirerer ham?
Det er mit skrivebord, man kan se på billedet. Jeg arbejder aldrig i formater, der er større end det kan være på et skrivebord. På væggen bag mig, væggen er hvid, har jeg skrevet tre ord med blyant der på en måde kan siges at være mit kunstneriske credo:
mening mere mening mest mening
Jo ældre jeg er blevet, jo mere interessant synes jeg, kunsthistorien er blevet. De var virkelig gode kunstnere i gamle dage. Det er som om, der var mere på spil dengang. De var meget mere intense, meget mere karakterfulde og meget mere visuelle! Nogle af mine absolut favoritkunstner er Rene Magritte, Giorgio De Chirico, Caspar David Friedrich bare for at nævne tre. Listen er lang.
Rene Magritte
Giorgio De Chirico
Caspar David Friedrich
jeg tænker ikke over, hvad jeg laver udkommer den 7. juni. Du kan også læse om claus ejners take på automattegninger her.