★★★★ "Debutroman er veltænkt og sikkert skrevet" - fire stjerner til Mia Dalls 'Frank' i Jyllands-Posten
"★★★★
Det bedste ved Mia Dalls debut ”Frank” – som forlaget betegner som en »autofiktiv depressionsgyser« – er de aforistiske, hånligt-bedrevidende bandbuller, som romanens titelfigur løbende udspyr. Her, en lille trio:
»Det hele; samfundet, livet, du er illusioner (…) Men hjertet pumper videre. En tragisk maskine pumper videre, pumper, pumper, pumper som en kanin, der stamper.«
(...)
Den (tragisk nok, afdøde) britiske kulturanalytiker Mark Fischer har et sted beskrevet sin oplevelse af depression som en snerrende indre stemme, der fortalte, at han ingenting var værd. Dall er åbenlyst rundet af den forståelse af depressionens natur, som Fischer blev bannerfører for. Nemlig at den indre stemme faktisk kommer udefra. At depression ikke så meget skal tilgås som et individuelt og psykologisk fænomen, men snarere et socialt og politisk. Et kritisk perspektiv, som i "Frank" trækker forbindelseslinjer mellem jegets lidelser og de konstante krav om individualisering og præstation, som romanen (tidstypisk) dvæler ved.
(...)
Noget af det interessante og vellykkede ved Frank er imidlertid, at bogens egen snerrende stemme - Franks - nærmest forskyder depressionens anklage. Hans vulgære mimen af Fischers Position peger således også poterne mod jeget."
Læs hele anmeldelsen her.