"Den er psykologisk klog" Dagbladenes Bureau giver ★★★★ til Anita Furus roman Jeg er en, der kan sige sådan!
Preben Rasmussen fra Dagbladenes Bureau giver ★★★★ til Jeg er en, der kan sige sådan! af Anita Furu. Læs et uddrag af anmeldelsen her.
"I en stil, som er præget af tingsrealisme, fine sansninger og en knap, pointerende syntaks, giver forfatteren læseren nogle meget præcise og plausible portrætter af mennesker, der allerede fra barnsben må opfinde sig selv i fremmede omgivelser. Deres identiteter må de selv stykke sammen af det, der var, og det, der kom; de står over for svære valg. Ruth er ambivalent i forhold til sin jødiske baggrund, men den russiske ånd hænger ved, både hos hende og Dina. Dina spiller Sjostakovitj, og Ruth genlæser ofte Dostojevskijs ufuldendte historie om pigen Netotsjkas barndom."
"Efter at have læst Anita Furus roman er jeg en, der kan sige sådan: Den er psykologisk klog, holder enhver ansats til patos i ave og maner én til at vurdere sine personlige problemer med en sund sans for proportioner."
"[...] En budskabsrig og klog lille roman." - Weekendavisen
★★★★★ - Kristeligt Dagblad
★★★★★ - Nordjyske Stiftstidende
♥♥♥♥ - Politiken
★★★★ - Jyllands-Posten
Info: I 2018 modtog Anita Furu Bogforums Debutantpris for Mit halve liv – en stærk og rørende roman om den jødiske flygtningepige Ruth, der som 6-årig bliver adopteret fra Rusland til Danmark. Jeg er en, der kan sige sådan! er Anita Furus selvstændige opfølger. Ruth er blevet 73 år, og hendes handlekraftige datter Inge presser på for, at Ruth tager kontakt til de søskende, hun blev skilt fra som lille. Ruth og Inge tager til England og møder Ruths storesøster og storebror, der også blev bortadopteret, men Ruth kæmper med modstridende følelser. Hendes søskende har detaljerede minder om barndommen i Rusland. Selv husker hun næsten ingenting.
Køb bogen i Gladiators webshop!